Er du blevet indkaldt til Fogedretten?

TV 2 søger medvirkende til en ny sæson af dokumentarserien, Fogeden Kommer.

TV 2 sætter igen fokus på den svære situation, som mange danskere befinder sig i, når et brev fra Fogedretten dumper ind af døren. Rigtig mange danskere oplever hvert år at blive indkaldt til Fogedretten, men alligevel føler mange sig alene, når de står midt i en krise.

TV 2 tror på, at åbenhed omkring sagerne i Fogedretten kan hjælpe andre videre, og derfor har vi brug for din hjælp!

Det kan ske for os alle

Der er altid en årsag til, at tingene kører af sporet, og man havner i fogedretten. Det kan fx være skilsmissen, uenigheder om samvær, husets faldende værdi eller den uventede opsigelse. Ofte er det simpelt uheld, der stiller folk i en vanskelig situation.

Alle sager har interesse

Vi søger mennesker, der åbent og ærligt har lyst til at fortælle deres historie i en dokumentar, der sætter fokus på, hvorfor mange danskere er endt i en økonomisk knibe. Har du lyst til at dele ud af dine erfaringer? Så vil vi meget gerne høre fra dig!

Du kan kontakte os til en uforpligtende snak om din situation på,

SMS eller ring 25 63 63 35

Skriv til foged@tv2.dk

Alle sager har interesse, og du er også velkommen til at ringe til os blot for at gøre os klogere på menneskene bag sagerne i Fogedretten.

Vi ser frem til at høre fra dig.

/Redaktionen