Er du et brændt barn?

TV 2 planlægger endnu en sæson af De Brændte Børn.

Derfor søger vi personer, som har oplevet store svigt i barndommen og har spørgsmål, som de mangler at få besvaret. Har du brug for at tage på en afklarende rejse tilbage til barndommen og de personer, som var omkring dig, så send en mail til debraendteboern@tv2.dk, hvor du fortæller lidt om dig selv og svarer på følgende spørgsmål:

Hvilke svigt blev du udsat for i din barndom?

Hvordan påvirker det dig i dag?

Hvilke spørgsmål mangler du at få svar på i forhold til din barndom?

Vi ser frem til at høre fra dig. Alle informationer vil blive behandlet fortroligt.