Invitation: Gratis billetter til Voice Junior

16x9
Til efteråret vender succesprogrammet Voice Junior tilbage på TV 2. Foto: TV 2

I efteråret blænder TV 2 atter op for Voice Junior, og nu har du chancen for at sidde med på publikumspladserne.

Succesprogrammet Voice Junior vender tilbage til efteråret på TV2.

Og du har nu muligheden for at opleve den helt særlige stemning, de tre coaches: Joey Moe, Wafande og Oh Land, et fantastisk liveband og Danmarks bedste junior-sangere – før alle andre!

I august optager vi nogle af de mest spændende programmer, nemlig ”Blind audition”, hvor de tre coaches sidder med ryggen til udvælger de deltagere, der har de allerbedste stemmer. 

Vi optager på Østerbro i København. Billetterne er gratis, og du kan tage børnene med. Alle fra 10 år og op er velkomne. Børn under 14 år skal dog have følgeskab af en voksen (max to børn per voksen).

Vi byder på kildevand og fadøl, og der kan købes snack. Hele optagelsen tager et sted mellem tre og fire timer fra mødetidspunktet.

Hvis du vil sidde med på publikumspladserne, så send en mail til: publikum@unitedtv.dk

Husk at skrive dit fulde navn, ønske om antal pladser, alder på hver enkelt gæst, dit telefon nummer – og ikke mindst hvilken optagelse I ønsker at overvære. Så skriver vi tilbage med en bekræftelse og praktisk information.

Du kan vælge mellem:

  • Mandag den 14. august, klokken 12:15
  • Mandag den 14. august,  klokken 15:45
  • Onsdag den 16. august, klokken 12:00
  • Onsdag den 16. august, klokken 15:45

I juli kan være ventetid på svar på grund af ferien. Men vi bestræber os på at besvare alle mails så hurtigt, vi kan, og i den rækkefølge, som vi har modtaget dem.

Del og send meget gerne denne invitation videre – vi har masser af plads!