Nu vender Jo Færre Jo Bedre tilbage med helt nye afsnit – og du kan være med

16x9
Jo Færre jo bedre. Foto: Henrik Ohsten / Henrik Ohstenhenrik@ohsten.dk

Elsker du at quizze? Og har du en makker, som du gerne vil quizze sammen med? Så er det måske jer, vi leder efter.

TV 2 søger deltagere til den nye sæson af ”Jo færre jo bedre”, hvor I kan få testet jeres paratviden i et bredt felt af kategorier.

I melder jer til som et par, så tag fat i din kollega, veninde, fodboldven, studiekammerat, kæreste, far, søster eller hvem som helst, du gerne vil quizze sammen med.

Vi søger udadvendte, snakkesalige og energiske deltagere som kender hinanden rigtig godt.

I kan tilmelde jer nu ved at følge dette link:  https://www.shortaudition.com/Jo-faerre-jo-bedre

”Bemærk, at dine oplysninger vil blive indsamlet og behandlet af det produktionsselskab, der producerer programmet for TV 2. Produktionsselskabet er i den forbindelse selvstændigt dataansvarlig for behandlingen af dine oplysninger. Alle henvendelser om behandlingen af dine oplysninger skal rettes til produktionsselskabet.”