Er du klar til dit livs eventyr?

16x9
Foto: All3Media

Det har aldrig været lettere at komme verden rundt – men er vi så fokuserede på målet, at vi glemmer at nyde selve rejsen?

TV 2 stiller nu fem par en kæmpestor udfordring: Hvordan vil du komme frem, hvis du ikke må flyve? Hvis du ikke må lede efter genveje på telefon eller computer? Og kun har et minimalt rejsebudget?

Vi leder efter medvirkende, som sammen med en særlig person i deres liv drømmer om – og tør – tage på en storslået og livsændrende rejse.

I skal være to rejsekammerater med et helt særligt bånd og fælles motivation for at springe ombord på dette eventyr. Det er en mulighed for at udfordre hinanden, opleve hinanden, styrke hinanden, genfinde hinanden eller skubbe til lige netop dét, I gerne vil have ud af oplevelsen – hvad enten I er familie, kærester, bedste venner, kollegaer eller noget helt andet.

Man siger, at rejse er at leve, og denne ekspedition vil med sikkerhed inspirere og berige jer.

Er du klar til dit livs eventyr, så kan du læse mere her.