Ansøgning om tilladelse til offentlig visning

    

Hvis du ønsker at søge om tilladelse til at fremvise kampe sendt på TV 2 offentligt, kan du benytte nedenstående formular til at kontakte os.

Bemærk at der gælder følgende generelle betingelser for fremvisning på storskærm:

  •     
  • Fremvisningen sker non-eksklusivt på storskærm
  •     
  • Fremvisningen sker direkte, dvs. samtidigt og uændret. (TV 2's signal må således IKKE optages og sendes forskudt).
  •     
  • Transmissionen på storskærm må ikke sponsoreres eller i øvrigt anvendes kommercielt eller i markedsføringsøjemed.
  •     
  • Arrangøren afregner alle afgifter for fremførelse af evt. musik indeholdt i produktionen til KODA og Gramex.
  •     
  • Arrangøren står selv for opstilling af storskærm og fremføring af udsendelsessignal - inkl. stationslogo og programlyd.
  •     
  • TV 2's logo eller et evt. officielt logo må ikke anvendes i forbindelse med oplysninger om arrangementet. Arrangementet må på ingen måde fremstå som et samarbejde mellem arrangøren og TV 2|DANMARK A/S.
  •     
  • TV 2|DANMARK A/S er uden ansvar for signalforstyrrelser, afbrydelser eller lignende.
  •     
  • Tilladelsen udstedes betinget af TV 2|DANMARK A/S's godkendelse af det enkelte arrangement.