Garantkunder ført bag lyset

Dårlig vejledning har kostet over 200 mio. kr.

Garantkunder har tabt over 200 millioner kroner

De troede, de satte pengene ind på en helt almindelig konto med høj rente, men i virkeligheden investerede de alle deres sparepenge. En stor del af kunderne i de danske sparekasser går i øjeblikket rundt med følelsen af, at de er blevet ført bag lyset og dårligt vejledt.

Den 4. november sidste år valgte landets 47 garantsparekasser på grund af finanskrisen at stoppe for udbetaling af de såkaldte garantbeviser. Et garantbevis er sidestillet med aktier og rent juridisk må sparekasserne godt fryse pengene inde til bedre tider. Ifølge professor og finansekspert Finn Østrup fra CBS er garantbeviserne vigtige for sparekassernes eksistensgrundlag.

"Garantbeviserne er en del af sparekassernes overlevelsesgrundlag. Ligesom banker er afhængige af aktiekapital, så er sparekasserne afhængige af garantbeviser for at kunne overleve. De er også afhængige af, at få kapital ind, og den måde de får kapital ind, er ved at sælge garantbeviser til kunderne."

Men rigtig mange kunder i sparekasserne fortæller til Basta, at de aldrig har kendt til risikoen ved at sætte penge ind på en garantkonto og det eneste de har fået at vide er, at der er en opsigelsesperiode på max 6 måneder.

Forbrugerrådet modtager dagligt mange klager fra sparekassekunder og cheføkonom Carsten Holdum hører den samme historie igen og igen.

"Vi oplever, at rådgivningen har været nærmest ikke-eksisterende. Det er jo mange år siden, at det er gået galt med garantbeviser, så bankerne har bare haft travlt med at sælge dem. Vi kan se, at der reklameres heftigt for at man får masser af fordele ved garantbeviser men vi kan ikke rigtig se, at de også beskriver, at de kan være risikable."

Milliontab til intetanende garantkunder

Risikoen ved garantkontoen ville kunderne i både Spar Mors og Løkken Sparekasse godt have kendt til. For mens de andre garantkunder stadig har udsigt til engang at få udbetalt deres sparepenge, så har garantkunderne i de to sparekasser tabt millioner af kroner.

Den 30. oktober 2008 gik Spar Mors nemlig konkurs og den 2. marts i år fulgte Løkken Sparekasse efter. Og det betyder, at mens de almindelige lønkonti og opsparinger er dækket af staten, så er garantbeviserne ikke dækket af noget som helst. Netop fordi et garantbevis er sidestillet med en aktie.

"Hvis en sparekasse går konkurs, er man de første, der lider tab. Det vil sige, at garantejerne er de personer, der står mest yderligt, hvis en sparekasse går konkurs. Det vil sige, at det er dem, der først lider tab." fortæller Finn Østrup fra CBS

På Mors gik knap 50 millioner tabt, men SparMors blev hurtigt efter krakket overtaget af Morsø Bank. Det betyder, at kunderne i SparMors rent faktisk har et sted, de kan henvende sig hvis de vil klage. Det har 133 indtil videre benyttet sig af, og Morsø Bank har også i cirka 30 tilfælde givet kunderne delvist eller helt medhold i, at de har fået for dårlig rådgivning. Disse kunder har fået de fleste af deres penge tilbage.

Værre ser det ud for kunderne i Løkken Sparekasse. Her har de først lige fået dannet en forening, Garantloekken, og netop hyret en advokat. Staten har overtaget styringen i sparekassen og det betyder, at det indtil videre kun er de almindelig lønkonti og opsparinger, som er sikret pengene. Kunder med garantbeviser må indtil videre se i øjnene, at de 170 millioner kroner de tilsammen er blevet lokket til at købe garantbeviser for, er væk.

Basta har kontaktet direktøren for Brørup Sparekasse og talsmanden for Løkken Sparekasse og bedt dem svare på kritikken. Deres svar kan du læse herunder: