Lukas Graham storhitter i Tyskland

16x9

I dag udkommer Lukas Grahams debutalbum i Tysland, og til alles store overraskelse har albummet fredag morgen lagt sig i spidsen for et felt, der består af mega navne som Rihanna, AC/DC, Coldplay og Alicia Keys.

Lukas Graham er simpelthen gået ind som nummer et på den tyske iTunes albumhitliste. En stor bedrift ikke bare for bandet, men for dansk musik i det hele taget, skriver Grahams pr-agent i en pressemeddelelse.

Lukas følger dermed flot op på den succes både Medina og Aura har haft syd for grænsen i de sidste par år.

Singlen 'Drunk In The Morning' er Top 10 på tysk radio og det, sammen med en masse koncerter og promotion, har gjort at tyskerne ser ud til at have taget bandet til sig.