Velkommen til virkeligheden: Skal fedtafgiften afskaffes?

Manu Sareen mærker politik på egen krop i TV 2s programserie "Velkommen til virkeligheden". Få et smugkig i vidoeklippet øverst

"Der er nogen danskere som lever rigtig sundt. Og så er der danskere som lever knap så sundt, og den ulighed syntes jeg personligt er meget bekymrende".

Sådan fortæller Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R)i aftenens afsnit af 'Velkommen til virkeligheden.

Og netop derfor er Manu en varm fortaler for fedt- og sukkerafgifter, som skal nedbringe salget af usunde fødevarer.

Skal fedt og sukkerafgifter afskaffes?
På Christiansborg bliver der hvert år stillet hundredvis af forslag til forbedringer og stramninger i det danske samfund. Alle politikerne mener, at de har ret i det, de siger, og at deres politik er den bedste, de kan servere for os danskere.

Men hvor tæt er politikerne egentlig på vores hverdag? Ved de, hvordan vi oplever, føler og tænker, når deres politik rammer os?

Det tester TV 2 i program-serien "Velkommen til virkeligheden". Hver torsdag kl. 20.00 på TV 2

Torsdag den 23. august kl. 20.00
Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R) går meget op i sundhed - både sin egen og befolkningens. Derfor er han en varm fortaler for fedt- og sukkerafgifter, som skal nedbringe salget af usunde fødevarer.

Men mange danskere er vrede over sundhedsafgifterne og tvivler på, at de overhovedet gavner.

Derfor har en sønderjysk familie, en købmand fra grænselandet og en slikfabrik inviteret Manu Sareen ud, så han med egne øjne kan opleve de negative konsekvenser af regeringens afgifter.

Hvad synes du? Skal fedt og sukkerafgifter afskaffes? Deltag i debatten på TV 2's Facebook-side følg blot linket i boksen. Og se hele udsendelsen torsdag kl. 20.00