Bag Adoptionens pris: Derfor blandede jeg mig ikke mere

16x9

Adoptionens pris fortæller historien om to små børn fra Etiopien, Masho og Roba, der adopteres af Henriette og Gert i Holbæk. Det er også historien om halve sandheder og urigtige informationer, som i værste fald gør både de biologiske forældre, adoptivforældrene og de to små børn til tabere i adoptionssystemet. Vi har talt med Katrine W. Kjær, der har lavet Adoptionens Pris, om tankerne bag dokumentaren og overvejelserne omkring de menneskelige omkostninger.

Dokumentaren Adoptionens Pris vækker følelser og Katrine Kjær har allerede oplevet, at folk der har set den, undrer sig over, hvordan hun kunne lade være med at blande sig. Hvordan hun kunne opleve, hvad hun har oplevet i Etiopien uden at gribe ind - og hvordan hun har kunnet følge Masho, der mistrivedes i sit nye land, igen uden at gribe ind.

"Jeg har givet nogle informationer indenfor de rammer jeg kunne til de biologiske forældre i Etiopien. Jeg har fortalt dem, hvordan deres børn har det i Danmark, men jeg har ikke givet dem nogen adresser," fortæller Katrine Kjær. Der er skrevet rapporter på børnenes trivsel af det danske forældrepar, men de er ifølge Katrine Kjær aldrig nået frem til de biologiske forældre. De er strandet et sted i systemet.

Når Katrine Kjær aldrig greb ind overfor Mashos mistrivsel i sit nye hjem, så skyldes det, at hun oplevede, at forældrene var helt klar over, at situationen var uholdbar, og at de derfor fik al den hjælp, systemet kunne give. Hvis Katrine Kjær havde valgt at blande sig, så havde det med hendes egne ord været meget drastisk og derudover havde det forhindret, at hun kunne lave Adoptionens pris i rollen som den observerende dokumentarist. Det havde med andre ord forhindret Katrine Kjær i at fortælle den historie, der var meget magtpåliggende for hende at få ud og som TV 2 i aften har vist i dokumentaren Adoptionens Pris.

Hvad nu med Masho og Roba?

Katrine W. Kjær fortæller, at hun har lært både Roba og Masho rigtig godt at kende, og at hun har følt sig helt tryg ved, at de kunne medvirke i filmen. Børnene har kendt Katrine, lige siden de kom til Danmark og flyttede ind hos deres forældre i Holbæk. Med Adoptionens pris bliver de to børns historie og virkelighed til kendt stof og formodentlig stor debat. Hvordan håber Katrine W. Kjær, at børnene tackler den opmærksomhed og den historie, der med dokumentarens visning i aften bliver allemandseje?

"Dokumentaren bestræber sig på at skildre alle med empati. Det jeg jo håber på, det er, at den kan give en forståelse for de valg, som måske ikke har været rigtige - det skal jeg ikke kunne sige - så de i al fald får en forståelse for, hvorfor der skete det, der skete. Alt andet lige kan de jo se, at de ikke bare har et, men hele to forældrepar, der kæmper for dem på hver deres måde ud af kærlighed til dem. Så forhåbentlig kan de se det system, de er blevet hvirvlet ind i og få en forståelse for det," forklarer Katrine Kjær.

Katrine pointerer samtidig, at hun aldrig har ønsket at lavet en trist historie om adoption, men har undervejs oplevet, at historien om Henriette og Gerts adoption fra Etiopien har udviklet sig for øjnene af hende, og hun måtte følge med.

Stiller spørgsmål, men giver ingen svar

Adoptionens pris er en stærk beskrivelse af det menneskelige forløb, som alle de involverede har gennemgået i adoptionen af Masho og Roba. Dokumentaren er ikke en journalistisk afslørende dokumentar, men en stærk skildring af en adoptionsproces.

"Det gør jo, at den er følelsesmæssig meget, meget stærk. Vi har jo virkelig med liv og død at gøre - og små børn. Det er en følelsesmæssig rejse, man gennemgår med dokumentaren. En rejse, der afspejler et yderst relevant emne. Den sætter et stort spørgsmålstegn ved systemet bag international adoption, men kommer ikke med nogen svar" - fortæller instruktør Katrine W. Kjær.

Selvom Adoptionens pris specifikt handler om adoption fra Etiopien, så håber instruktøren, at den kan være med til at rejse et generelt spørgsmål om forholdene i forbindelse med adoption. Katrine W. Kjær er overbevist om, at problemstillingen ikke kun gælder denne konkrete adoption eller adoption fra Etiopien, men er en global problematik.