Skal Brødrene Price føle sig truet?

Natholdet viste tirsdag aften et indslag med tv-kokkene Kim Moesby og Klavs Gerdes.

Ingen af dem er kokke, men Klavs har en forkærlighed for at bage, mens Kim er fisker.

DR-programmet 'Kaos i køkkenet', som også bliver vist hjemmesiden deaftv.dk er henvendt døve.

Det specielle ved programmet er, at den ene er døv, mens den anden er hørehæmmet. De siger ingenting i programmet, som foregår i et køkken, hvor de tilbereder mad, mens de på underholdende vis kommer med seksuelle undertoner. Det ses tydeligt, da der bliver spildt piskefløde.

Programmet bliver speaket, og hvordan det lyder, kan du se i tv-klippene i artiklen, hvor du også kan vurdere, om de er en reel trussel til de kendte tv-kokke Brødrene Price, som vært Anders Breinholt siger.

Fakta om Klavs og Kim
Det er 'Døvefilm', som står bag programmet, og de er en selvejende institution under Social- & Integrationsministeriet, er på finansloven og deres formål er i korte træk, at bidrage til, at døve kan være ligeværdige borgere i Danmark.

- Begge vore værter har hørenedsættelse - der er altså ingen af dem, som 'spiller' døv, fortæller leder og redaktør fra Døvefilm Mette Bergqvist til tv2.dk.

Hun fortæller, at Kim kalder sig selv for døv, og bruger høreapparat og at Klavs er opereret med Cochlear Implant og kalder sig selv for hørehæmmet.

- Faktisk kan både Kim og Klavs bruge deres stemme, men det gør dem ikke hørende. For døve, der ikke kan høre deres egen stemme, kan det være meget grænseoverskridende at tale selv, siger hun, og uddyber:
- Dansk tegnsprog er døves modersmål og ikke talt dansk