Kamal Qureshi skilt

16x9

En af Folketingets mest karismatiske politikere, SF'eren Kamal Qureshi, har som så mange af sine kolleger måttet sande, at politik og ægteskab kan være svært forenelige størrelser.

Den 37-årige læge og hans hustru Katja Majlund Quereshi er gået hver til sit.

"Ja, det er rigtigt, at vi er blevet skilt. Der er egentlig ikke så meget mere at sige til det," fortæller Katja til ugebladet Se & Hør.

Pakistansk fødte Kamal har sammen med Katja tre piger: Nahtashah, Safiya og Mali på henholdsvis 11, otte og tre år.