Thure Lindhardt laver ravage i sæsonfinalen af 'Badehotellet'

Se 'Badehotellet' på TV 2 PLAY

Det er blevet efterår, men det betyder ikke, at køkkenpigerne på Andersens Badehotel kan slappe af i sæsonfinalen af tredje sæson.

Hotellet holder nemlig ekstraordinært åbent, fordi Edward Weyse (Jens Jacob Tychsen) skal indspille en stumfilm og sammen med Amanda (Amalie Dollerup), der er blevet assistent for en filminstruktør, har udset sig det hyggelige badehotel som location.

Hvem forstyrrer optagelserne?
Filmen skal instrueres af den selvoptagede og koleriske filminstruktør Gerhard Flügelhorn (Thure Lindhardt), mens det unge par i hovedrollerne spilles af Kitty Hansen (Andrea Øst Birkkjær) og Robert Fischer (Cyron Melville).

Men optagelserne løber - selvfølgelig - ikke som planlagt. Ikke alene er uventede gæster dukket op på hotellet, internt på filmholdet er der også masser af intriger.

Læs også: Opskrifter fra 'Badehotellet': Sådan laver du fru Andersens retter

Se hvordan det hele dog ender, når sæsonfinalen af 'Badehotellet' sendes mandag klokken 20 på TV 2. Kan du ikke vente indtil da, kan du allerede nu se snigpremieren på afsnittet på TV 2 PLAY.

Kitty Hansen (Andrea Birk Østkjær) og Amanda (Amalie Dollerup) vender tilbage til 'Badehotellet' uden for sæsonen - i selskab med filminstruktøren Gerhard Flügelhorn (Thure Lindhardt).
Kitty Hansen (Andrea Birk Østkjær) og Amanda (Amalie Dollerup) vender tilbage til 'Badehotellet' uden for sæsonen - i selskab med filminstruktøren Gerhard Flügelhorn (Thure Lindhardt). Foto: Mike Kollöfel/TV 2

Hver mandag aften, når 'Badehotellet' er blevet vist på TV 2, kan du på TV 2 PLAY se snigpremieren på næste uges afsnit.

Her kan du selvfølgelig også se de to første sæsoner af tv-serien.

Se 'Badehotellet' på TV 2 PLAY her.