Årets Danske Hit

16x9

Cisilia – Vi To Datid nu (Universal)

Det 16-årige popdancehall-talent Cisilia har henover sommeren braget derud af med 3 hitsingler.

Trods sin unge alder er den makedonisk/marokkanske amar’kaner nomineret i kategorien ’Årets Danske Hit’ med singlen ’Vi To Datid Nu’. Her demonstrer hun med flabet stil en imponerende sangstemme, og singlen er en ægte break-up tune til de knuste hjerter, der måtte sidde derude.

Følg Cisilia her: Facebook, instagram

Christopher (feat. Brandon Beal) – CPH Girls (Warner)

Pop-tenoren Christopher har for alvor markeret sig som syngende charmør, der har fået pigerne til at dåne på stribe ved sine koncerter. Og det er også pigerne, nærmere bestemt de københavnske, der hyldes på hitsinglen ’CPH Girls’. Christopher får selskab af den amerikanske sanger og producer Brandon Beal, som sidste år også joinede Christophers turné. Brandon Beal vandt prisen som ’Årets Danske Club’ navn" ved Danish Music Awards 2014. Christopher stak af med 'Årets Publikumspris' sidste år. Se hans takketale her.

Følg Christopher her: Facebook, twitter, instagram

Følg Brandon Beal her: Facebook, instagram

Djames Braun - Fugle (Warner)

Det er nok de færreste med hang til dansable clubbing- og reggae-rytmer, der kan sige sig fri for at blive revet med af den frække tune ’Fugle’ fra gruppen Djämes Braun. Reggae-duoen består af Kent Pedersen aka. Kenno og Lasse Kramhøft aka. Pilfinger, der i denne konstellation er blevet breaket via P3’s KarriereKanonen.

Følg Djämes Braun her: Facebook, twitter, instagram

Kesi – Søvnløs (MXIII/disco:wax)

Succesen ramte rapperen Kesi for fuld kraft sidste år. Og det er nok også konsekvensen af dette, han rapper om i linjerne ”Jeg har ik’ sovet i et år” på singlen ’Søvnløs’. Rapperen startede sin succeskurve med et bundt singler på Youtube, som vakte interesse hos det danske selskab Universal Music, hvor han senere skrev kontrakt. 

Kesi har både Roskilde Festival, Distortion og Sounds-festivalen på koncert-CV-et, og nu er han med singlen ’Søvnløs’nomineret i kategorien ’Årets Danske Hit’.

Følg Kesi her: Facebook, twitter, instagram

SUSPEKT (feat. Lukas Graham) – Søndagsbarn (Universal/Tabu)

To af landets hotteste navne pryder singlen ’Søndagsbarn’, som på udgivelsesdagen gik nr. 1 på ITtunes. Singlen er produceret i L.A. sammen med flere andre af SUSPEKT’s numre fra den nye plade.  Lukas Graham, som gæster hitsinglen, fortæller selv, at den blev til som en konsekvens af et godt venskab: ”Vi er alle sammen gode venner i privaten, og det kan man også høre på nummeret, som er blevet til ud af spontan lyst og leg – og eller gin og eller cognac og eller rom, i stedet for tvang og plan. Sådan har vi det bedst.” (kilde. Universal) Lukas Graham åbnede showet ved DMA sidste år. Se hans performance her.

Følg SUSPEKT her: Facebook, twitter, instagram

Følg Lukas Graham her: Facebook, twitter, instagram

Stem på din favorit

Hvem skal vinde Årets Publikumspris?

Marie Key, Joey Moe, Lukas Graham, Djämes Braun eller Stine Bramsen?

Stem på din favorit

Følg DMA på de sociale medier

Tag med foran, bagved og ved siden af kameraet før, under og efter Danish Music Awards 2015. Her serverer vi unikt indhold og kommer tæt på de de optrædende, nominerede, vinderne med mere.

Følg DMA på:

Facebook

Twitter

Instagram

Snapchat

Følg med på det officielle hashtag #DMA15