FRI laver seernes drømmehave: Send din haveidé til os

16x9
Kig med den 24. juni, når vi viser 'FRIs store havedag'. Foto: TV 2 Danmark

Send os din haveidé. Så kan du være med til at skabe 'Seernes drømmehave', når vi på TV 2 FRI holder 'FRIs store havedag'.

Til FRIs store havedag den 24. juni 2017 kæmper nogle af Danmarks dygtigste havedesignere om at få deres showhave kåret til årets dejligste - og TV 2 FRI har givet dem en udfordring.

Vi vil nemlig sammen med jer seere skabe vores egen showhave, 'Seernes drømmehave', ud fra jeres gode idéer!

Hvordan synes du, en drømmehave skal se ud?

Er det med røde roser, fordi din mand altid giver dig en buket af dem? Er det med en bænk, fordi der sidder du altid og tænker? Er det med en lille havedam, fordi vand gør dig rolig? Eller er det noget helt fjerde?

TV 2 FRI elsker haver, og derfor er vi selvfølgelig med, når Haveselskabet for første gang afholder ’Cph Garden 2017’- et kæmpestort haveshow med masser af gæster, haver og gode idéer i Valby Parken fra 21.-25. juni.

Nogle af Danmarks dygtigste havedesignere kæmper om at få deres showhave kåret til årets dejligste - og TV 2 FRI har givet dem en udfordring. Vi vil nemlig sammen med jer seere skabe vores egen showhave, 'Seernes drømmehave', ud fra jeres gode idéer!

Der er frit slag!

Alt, du skal gøre, er at skrive til os via formularen og fortælle os, hvad du synes, 'Seernes drømmehave' skal indeholde.

Vi skal have din idé senest den 22. maj 2017.

Din haveidé

Hvis du vil vise os et billede af din idé, så send det i en e-mail til havedag@tv2.dk

Betingelser for indsendelse af billeder

Når du sender dit billede eller din video til os, forventes det, at du også besidder rettighederne til det sendte. Det er endvidere altid din pligt at sikre, at du er i besiddelse af de fornødne rettigheder til at offentliggøre materialet.

Eventuelle erstatningskrav rettet mod TV 2 vil blive videresendt til den enkelte person, der måtte have krænket 3. parts rettigheder.

TV 2 har ret til at anvende det tilsendte materiale tidsubegrænset på alle måder og i alle nuværende som kommende medier, herunder også i forbindelse med markedsføringen og demonstrationen af vores produkter.

Det er alene TV 2, der afgør, om det tilsendte materiale anvendes eller ej.