Har du bingo?

16x9
Fuld Plade - Bingo! Foto: TV 2 Danmark

Har du bingo på 1 række, 2 rækker eller fuld plade, skal du gøre opmærksom på, at du har bingo. Det kan du gøre på to måder:   

1. Hvis du spiller online på din computer, smartphone eller tablet, kan du trykke på den orange knap "Bingo" på siden med dine spilleplader. Dit telefonnummer (som du har opgivet, da du fik dine spilleplader) vil derefter straks blive registreret, og du er nu med i lodtrækningen om præmier.

2. Hvis du har printet pladerne eller skrevet dem af i hånden, skal du sende en sms med teksten Bingo til 1234 (det koster 1 kr. + alm. sms takst). Det er en god ide at have sms'en klar allerede, når tv-programmet går i gang. Husk at sende sms'en fra det telefonnummer, som du har opgivet, da du hentede spillepladerne fra fuldplade.tv2.dk.

Vi trækker lod blandt dem, der således har gjort opmærksom på, at de har bingo.  

Hvis dit telefonnummer bliver trukket ud, kan du blive en af de heldige, der bliver ringet op og stillet igennem til tv-programmet, og det er først her, du har mulighed for at vinde præmier. Kommer du ikke igennem til studiet, har du heller ikke vundet nogen præmier, også selv om du har fået bingo og har været i telefonisk kontakt med tv-programmet. Du er dog stadig med i lodtrækningen om ekstrapræmier.