Hun hjalp, da Christina blev afvist i 'Savnet'

16x9

Konfliktmægler Signe Saxe Jessen arbejder med tilgivelse og forsoning. Hun hjalp Christina, der i et af vinterens Savnet-programmer søgte sin biologiske far i udlandet og blev afvist. Signe Saxe Jessen giver her sit bud på, hvad hun ser som det vigtigste, 'børnene' i Savnet kan få ud af mødet med deres biologiske far eller mor, og hvad der ligger til grund for ønsket om at opsøge en forælder, man aldrig har kendt .

- Det vigtigste er at få afklaret din situation: At komme overens med den.

Sådan lyder det fra konfliktmægler Signe Saxe Jessen, da vi spørger hende til, hvad hun vurderer er vigtigst for et menneske, der savner og søger en forælder, som det aldrig har kendt: "happy end" eller closure?

- I ønsket om en "happy end" gør vi os meget udsatte og skrøbelige. Måske kan der komme en "happy end" på tv, men hvor længe holder den, når hverdagen begynder? Der er jo barnet der opsøger, men også de forældre, der har "forladt" barnet. Begge har deres historie, og de skal lære hinanden at kende helt på ny. Kan de nogensinde komme til at kende hinanden? Mødet kan let rejse en masse nye spørgsmål, du skal forholde dig til, og som ikke er afklarende men måske mere indviklende. Altså kan mødet vise sig at komplicerer din "Hvem er jeg" følelse - eller mangel på samme - endnu mere, end den var i forvejen, uddyber hun overfor tv2.dk

Det rosenrøde billede
I "Savnet" følger vi personer, der savner og søger et menneske, som de faktisk aldrig har kendt. En biologisk forælder, som er forsvundet ud af deres liv, inden de lærte dem at kende. Vi forstår alle sammen savnet i at miste et menneske, der står os nær, men hvorfor kan vi savne et menneske, som vi faktisk aldrig har mødt?

- Kender vi ikke vores forældre, vil vi hele tiden forsøge at skabe et billede af dem. Ofte et rosenrødt billede. De bliver ikoner for det, vi ønsker de skal være. Forbilledet, fortæller Signe Saxe Jessen og uddyber:

- Savnet af en forælder er vel dybest set savnet af til fulde at forstå os selv. Vores forældre ligger i vores gener. Vi er en del af dem. Så kender du ikke din forælder, så vil spørgsmålet "hvem er jeg" være ekstra presserende. Når nu der er noget i dig selv, du ikke forstår, så vil du søge svaret hos dine forældre. Så den forsvundne forælder indeholder den lille rest af os, som mangler i puslespillet.

Den rene kærlighed
- Kærligheden mellem forældre og børn er kærlighed i ren form. Urformen for ubetinget kærlighed. Den vil vi altid stræbe efter, hvis vi ikke har fået den, forklarer Signe Saxe Jessen til tv2.dk.

Derfor kan fraværet af en biologisk far eller mor også få store konsekvenser for et menneske. Men hvor store konsekvenser det får, afhænger meget af forholdet til de mennesker, der træder ind som erstatning for de biologiske forældre.

- Hvis man har haft et godt og kærligt forhold til en "erstatningsforælder" eller andre faste omsorgspersoner, hvor man virkelig har følt at de var ens forældre, så behøver de manglende biologiske forældre ikke at have nogen særlig konsekvens. Det kommer an på hvorvidt man formår at komme overens med den forældresituation, man har, fortæller Signe Saxe Jessen og påpeger, at det bedste man kan gøre som "erstatningsforældre" er at vise overskud til at rumme og acceptere barnets savn og tale med barnet om de biologiske forældre - og så selvfølge give barnet den ubetingede kærlighed, som ligger i forældrerollen.