Marie tog Berlin med storm

16x9

Prinsesse Marie tog Berlin med storm

Marie fik i sidste uge en lidt skidt prinsessestart, da hun måtte melde afbud til sit første royale job ved Det Danske Drengekors koncert i Odd Fellow Palæet i København.

Hun kom imidlertid stærkt igen i onsdags, hvor hun sammen med Joachim kastede glans over en reception på den franske ambassade i København.

Fredag galdt det så Maries første officielle udlandsbesøg. Og det klarede hun til UG med kryds og slange - eller på nudansk: 12.

Det næsten nygifte prinsepar var i Berlin, hvor de blandt andet besøgte den danske ambassade, den tyske Rigsdag og resterne af Muren.

Den officielle anledning til de kongelige højheders besøg i den tyske hovedstad var åbningen af konferencen 're:connect - et dansk-tysk naboskabsprojekt'.

Formålet med 're:connect' er at "genoplive og dynamisere de historisk tætte kulturforbindelser mellem Danmark, Øresundsregionen og det østlige Tyskland", oplyser den danske ambassade i Berlin.

Se alle de dejlige billeder fra Joachim og Maries tysklandstur i galleriet til højre.