Hush kigger ind bag gardinerne

16x9

VIP Musik har fanget forsanger Dorthe Gerlach til en snak om den nye Hush_plade, der udkommer i dag

Hvorfor hedder jeres nye plade "Backroads"?

Titlen passer på mange måder godt, så det gør den af flere årsager. Pladen er indspillet med en masse forskellige mennesker rundt omkring i verden - i København og Århus, i Nashville og Santa Monica - så på én eller anden måde, var der tale om en masse vilde veje, der mødtes. Sangene og de historier, de fortæller, er også blevet meget forskellige - jeg forestiller mig, at når man lytter til pladen, så er det lidt lige som at køre en tur igennem Lidenlund og få et kig ind bag gardinerne hos en række forskellige skæbner.

Hvordan kommer det til udtryk på pladen, at I har været så vidt omkring i processen?

Det gør det ved, at sangene er så forskellige, som de er. På et tidspunkt var vi helt nervøse for, om vi overhovedet kunne samle det hele og skabe en homogen plade, men jeg synes, at vi har fået samlet trådene her til sidst. Pladen er blevet meget dynamisk på den måde - nogle af numrene har Michael (Hartmann, red.) og jeg indspillet alene herhjemme i lejligheden med et punkteret trædeorgel, mens andre er virkelig store produktioner, hvor diverse musikere har trykket den af på pedal steel og guitar. Det har givet pladen en masse liv, at vi har brugt det bedste af folk - at musikerne har fået lov og plads til at skinne og folde sig ud på deres respektive instrumenter.

Hvor meget betyder det for jer, at I har så mange - både danske og amerikanske - musikere inde over jeres projekter?

Michael og jeg arbejder meget intenst sammen, og det er vi gode til, men det bliver på én eller anden måde sjovere for os selv, når vi leger med nogle forskellige legekammerater. Det gør også musikken bedre, at vi på den måde tvinger os selv til at gøre tingene anderledes i stedet for bare at vælge vores egen sikre vej. Det er så nemt bare at følge bageopskriften, men det gavner virkelig musikken, når der pludselig sidder en fyr med nogle helt andre tanker og idéer på den anden side af bordet. Det skubber lidt til os.

Denne her fyr kunne eksempelvis være Billy Burnette (tidligere medlem af Fleetwood Mac med meget mere, red.) - hvordan var det at arbejde sammen med ham?

Det var fedt. Han er en gammel røver - supersej og med håret farvet sort. Han må være i 50'erne (han er 55 år, red.), men han var vildt cool med stort cowboybælte og lædertøj. Det var fedt og sjovt og smadderhyggeligt at arbejde med ham. Vi sad nogle timer og sumpede hjemme hos ham, hvor vi sammen fik en sang til at blomstre op fra den guitarfigur, Michael havde lavet på forhånd.

Hvordan har I rykket jer rent musisk i forhold til tidligere?

Vi har taget de bedste ting fra vores to første plader og så hevet dem ind i et nyt univers. Lige som det var tilfældet på vores første plade, er sangene denne gang blevet til ved, at vi som det første har bygget en intens kerne op om vokal og guitar frem for at lægge ud med trommer og bas. På den måde får vi stemningerne og historierne etableret fra start af. Men mens vores første plade havde et meget uskyldigt udtryk, så har vi nu flyttet vores country-folkede sange ind i et lidt mørkere univers.

Hvad er jeres ambitioner med den nye plade? - Skal I ud at erobre verden yderligere?

Ja, det skal vi da - uden at jeg overhovedet aner, hvordan det skal ske. Vi er først lige kommet ud af denne her proces med strithår og har lavet en så fed plade, som vi overhovedet kunne. Første ambition er at få pladen ud til alle de folk, der godt kan lide Hush og så høre deres feedback, men jeg har på fornemmelsen, at det vil blive sådan en plade, som folk vil sætte pris på. Og så skal vi ellers bare ud at spille næste år, hvor vi har et superfedt hold med Troels Skjærbæk på bas, Rune Kjeldsen på guitar og vores magiske orgelmand Palle Hjort. Jeg glæder mig meget til at komme ud og spille live, for vi har lavet nogle sange, der er virkelig gode at spille live.