Alexandra: Stadig vild med Martin

16x9

Grevinden er stadig stormende forelsket i sin Martin, og fortæller, at hendes 14 år yngre mand holder hende ung

Grevinde Alexandra fortæller i et meget personligt interview om mændene i hendes liv.

Især om hendes ægtemand Martin Jørgensen, som hun stadig er helt vild med.

Det er ellers sjældent, at Alexandra udtaler sig om sit private liv, men denne gang har hun altså gjort en undtagelse, skriver SE og HØR.

"Han er den bedste ekstra far, børnene kan have. Han har taget den opgave til sig med stor modenhed. Han har børnenes fulde loyalitet og kærlighed, de elsker ham og han elsker dem," lyder det blandt andet fra Alexandra ifølge SE og HØR i interviewet der findes i magasinet Costume.

Alderen betyder ingenting

Selv om der er 14 års forskel på hende selv og hendes mand, gør det hende ikke nervøs. Martin har nemlig overbevist sin smukke kone om, at alder ikke er vigtigt for ham.

"Han holder mig ung. Det har måske ikke så meget med hans alder at gøre, men han sætter pris på, at jeg har gjort mig umage for at se lidt lækker ud. For mig er det en hyldest til det at være kvinde, at være sammen med ham," forklarer Alexandra ifølge SE og HØR.