Håndboldhelt blev snig-gift

16x9

Håndboldspilleren Bo Spellerberg, der spiller på det danske herrelandshold, er blevet gift.

I lørdags sagde den 31-årige håndboldhelt ja til sin kæreste gennem mange år - Louise Svalastog (nu Spellerberg) - som også til dagligt har harpiks på hænderne.

Hun spiller for KIF Vejen og har også tidligere været inde omkring kvindelandsholdet.

Tog fusen på vennerne
"Vi tog fusen på familie og venner. De troede bare, at de skulle til en omgang brunch i anledning af min fødselsdag, men vi havde altså andre planer," sagde en storsmilende Louise Spellerberg til JydskeVestkysten i går aftes, efter KIF Vejens premieresejr over FIF I håndboldligaen.

Bo og Louise kunne, ud over den overraskede familie, fejre brylluppet sammen med deres første barn, og hidtil eneste barn, datteren Mille, som de blev begavet med den 3. januar sidste år.