Her er Helena Christensens efterfølger

En flok af universets smukkeste kvinder samles i Brasilien i weekenden, når årets Miss Universe skydes igang

I weekenden samles en flok af universets smukkeste kvinder i Brasilien, når årets Miss Universe-konkurrence skydes igang i São Paolo.

Den første Miss Universe konkurrence blev afholdt i 1952, og konkurrencen er i dag en af de største internationale konkurrencer i verden, der hvert år tiltrækker en masse smukke deltagere og et hav af tilskuere.

Finalen afholdes et nyt sted i verden hvert år og sendes derfra live til tv-seere i hele verden. Sidste år blev finalen afholdt i Las Vegas, hvor Danmark var repræsentret af Ena Sandra.

I år afholdes Miss Universe i São Paolo i Brasilien, og der er danske Sandra Armer på plads til at dyste mod universets smukkeste kvinder om at løbe med den ultimative titel.

Lene Memborg, der har den danske licens til Miss Universe, sender lørdag den 20. august af Sandra Amber afsted til Brasilen, hvor finalen løber af stablen den 12. september. Finalen bliver sendt på NBC.

I Helena Christensens fodspor
Mens 21-årige Sandra Armer i morgen drager mod finalen med en kuffert fuld af tøj og drømme, så var det for 25 år siden en anden smuk dansker, der tog turen - nemlig Helena Christensen.

I 1986 blev Helena Christensen Miss Danmark og repræsenterede sammen år Danmark ved Miss Universe i Panama. Hun vandt ikke finalen men har trods alt klaret sig særdeles godt i skønheds- og modebranchen siden.

Konkurrencen kan på samme måde vise sig at bane vej for Sandra Armer, der ønsker at rejse rundt i verden og opleve ting. Og hvis hun vinder finalen den 12. september kan eventyret endda starte med det samme i New York, hvor vinderen bliver indlogeret i en luksuslejlighed for at arbejde fuldtids som Miss Universe i et år.

Mød Miss Danmark i videon nedenfor:

Miss World og skønhedernes Grand Slam
Mens Sandra Amer sendes afsted til Brasilien for repræsentere Danmark ved Miss Universe, finder en anden prestigefyldt skønhedskonkurrence sted i England senere på året - nemlig Miss World.

Her sender Lisa Lents, der er direktør for Miss and Mister of Denmark, en dansk repræsentant afsted. Og denne bliver udvalgt lørdag den 20. august.

Det kan du læse mere om her på VIP i næste uge, hvor Lisa Lents også forklarer forskellen på Miss Universe og Miss World og definerer skønhedskonkurrencernes Grand Slam.

.