Zulu Awards: And the winners are...

16x9

Nephew høstede to priser _ se alle de andre vindere af årets Zulu Awards lige hér!

Populære Nephew, der har solgt mere end 180.000 plader herhjemme, vandt to priser ved Zulu Awards 2007, og den samme ære fik dansk raps bedst gemte hemmelighed, Marc Johnson fra Århus.

Derudover var der også Zulu-statuetter til Natasja, Mikkel Kessler, Nicolas Bro, Mads Mikkelsen, Sidse Babett, Mia Lyhne m.fl.

Årets Zulu Awards løb af stablen i Tuborgs Tappehaller i aftes, hvor Nephew, Nik & Jay, Razorlight og andre af tidens hotte navne optrådte, og komikeren Jonatan Spang var vært for et show spækket med lokale og internationale stjerner.

Vinderne af Zulu Awards 2007 er kåret af publikum, der har kunnet afgive deres stemmer på de nominerede på zulu.dk. Priserne blev overrakt af en lang række veloplagte presentere, bl.a. Andrea Elisabeth Rudolf og Thomas Madvig, Mia Lyhne og Frank Hvam, Kira Eggers og Don Ø, Mads Mikkelsen og Iben Hjejle og Casper Christensen og den stærke kvinde Helle Nielsen.

Årets danske sanger: Johnson

Årets danske sangerinde: Natasja

Årets danske navn: Johnson

Årets danske hit: Nephew: "Igen & igen &.."

Årets danske album: Nephew: "Interkom kom ind"

Årets danske originale tv-program: Dolph & Wulff

Årets danske reklamefilm: Tuborg: "Fadbamser"

Årets danske sportspræstation: Mikkel Kessler: Verdensmester i to store bokseforbund

Årets Zulu Special Award: Morten Andersen

Årets danske mandlige birolle: Nicolas Bro: "Der var engang en dreng"

Årets danske skuespiller: Mads Mikkelsen: "Prag"

Årets danske kvindelige birolle: Mia Lyhne: "Direktøren for det hele"

Årets danske skuespillerinde: Sidse Babett Knudsen

Årets danske film: "Gasolin" af Anders Østergaard

Zulu Awards 2007 vises på TV 2 Zulu i morgen kl. 21.25.