Sådan kurerer du dine festival-tømmermænd

Go'Morgen Danmarks eksperter er klar med nemme øvelser og en lækker smoothie til dig

Har du ligget i sprit hele weekenden til en af sommerens mange festivaler - eller har du bare været til en god gedigen sommerfest, der gør, at du har lidt ondt i håret i dag, så er ernæringsekspert Christian Bitz, og fysioterapeuten Mark Abildhauge her klar med et par gode råd.

Tømmermænd er en kombination af, at man mangler væske, fordi alkohol er med til at hive alkohol ud af cellerne. Man har måske ikke sovet så godt, og man har måske problemer med maven. Derudover har man måske røget og danset. I bund og grund er det en kombination af rigtig mange ting, som begrebet 'tømmermænd' dækker over.

Ofte er man også øm i musklernne. Mark Abildhauge forklarer hvorfor:

"Normalt ligger man og vender og drejer sig i løbet af natten. Men når man har drukket, ligger man ofte i samme stilling. Det vil sige, at musklerne i nakken bliver spændt, og de spændinger kan faktisk give alt det, man kender som kvalme, hovedpine, og synsforstyrrelser."

Se Mark Abildhauges tips til nemme tømmermændsøvelser, du kan lave selv eller med en ven, og lær at lave en nem reparationsmorgensmoothie med banan og kakaonips af Christian Bitz i videoen øverst.

Du kan selvfølgelig også bare holde dig til alkoholfri drinks - få inspiration til at lave dem i videoen herunder.

.