Sådan holder Cecilie Hother sig smuk

16x9

Når TV 2's nye kanal TV 2 Fri går i luften i foråret, bliver det blandt andet med 34-årige Cecilie Hother som vært.

Hun er kendt som en populær vejr-vært og som dygtig deltager i Vild med dans, men her afslører hun sine bedste skønhedstrick.

Et skønhedsprodukt du højst sandsynligt finder i min taske er...
Multicremen Stellar Face Balm fra Balance Me, solskinspudder fra MAC og concealer fra Youngblood.

Stellar Face Balm, 50 ml, Balance Me, 195 kr.

Den mest overraskende skønhedsbehandling jeg har fået, var ...
Fiskespa, hvor små fisk spiser det døde hud på dine fødder. Det lyder ulækkert. Men efter, at man lige er kommet sig over, at det kilder, og chokket over alle de fisk, der stimler omkring dine tær, så er det dejligt. Og dine fødder kommer op som fine baby-fødder.

Det skønhedsprodukt, som har overrasket mig mest positivt er...
Youngbloods Hi-Defintion Powder som holder i laaang tid og giver et perfekt finish - på tv såvel som i hverdagen.

Hi-Def Mineral Perfecting Powder, Youngblood, 395 kr.

Jeg går ikke udenfor døren uden...
Solskinspudder, concealer og lipgloss.

Jeg finder inspiration til nye skønhedsprodukter fra...
Alle de utrolig søde og dygtige makeupartister jeg møder i min hverdag, som inspirerer mig til at prøve ting, jeg normalt ikke selv ville have kastet mig ud i.

Lipglass, MAC, 155 kr.