Viggo Mortensens krigs-filosofi

16x9

Viggo Mortensen præsenterede filmen 'Alatriste' i Rom

Det er loyalitet over for venner, ikke over for konger eller flag, der holder soldater på slagmarken, mener Viggo Mortensen.

Han præsenterer et eksempel på mekanismen i sin nye film "Alatriste", der udspiller sig i 1700-årenes Spanien. "Alatriste kæmper ikke for sin konge, men for sine venner", sagde "Ringenes herre"-stjernen, da han præsenterede sin film på festivalen i Rom mandag aften og fortsatte:

"Der er selvfølgelig nogle soldater, der kæmper for deres land, men de er få. For de fleste handler det om venskaber med de mennesker, du deler slagmarken med", sagde Mortensen.

Den 47-årige dansk-amerikanske Hollywood-stjerne kastede glans over forestillingen i Rom, selv om "Alatriste" vises uden for konkurrencen.

Metroulykken i Rom fik i øvrigt festivalarangørerne til at aflyse alle glitter-begivenheder i aftes. Der var således ingen stjerner på røde løbere noget sted i Rom. Filmene på dagens program blev vist og de planlagte pressemøder blev holdt, men alt stjerneglimmer blev skåret væk og alle pressemøder blev indledt med et minuts stilhed.

Se billederne fra Rom af Viggo Mortensen og de andre medvirkende i "Alatriste".