Engelsk avis: Britney er tilbage!

16x9

"Britney's back, bitch!" Sådan lægger Britney ud på sin første single fra sit nye album. Efter en katastrofal MTV-optræden blev Britneys karriere dødsdømt, men sådan en hård dom er der ingen grund til at holde fast i, mener den engelske avis The Sun.

Ifølge tabloidavisen, der har smuglyttet til Britneys nye album, er der ingen grund til at give Britney flere svinere. Selv om hun står uden manager, talsperson og personlig assistent, så kan hun sagtens klare at promovere sit nye album på egen hånd, skriver de.

"Britney hamrer igennem bedre end nogensinde med seriøs elektropop og hårdtslående vokaler i en skønsom blanding" - lyder anmeldelsen i The Sun.

Avisen udpeger skæringen "Piece of Me", som albummets absolut stærkeste. Teksten er et svar på mediernes konstante mobning.

"I'm Mrs American Dream, since 17, they want a piece of me
I'm successful, rich and famous, I'm Mrs Oh My God, I'm Britney Shameless,
I'm Mrs Extra, Extra, This Just In, I'm Mrs She's Too Big, She's Too Thin"

Sådan hamrer Britney igennem og giver svar på tiltale. Så måske er der alligevel noget at glæde sig til?

Albummet er endnu ikke navngivet men forventes at udkomme den 12. november. Datoen kan dog ende med at blive rykket, skriver The Sun.