Verdens fedeste musikvideo

16x9

En af de billigste musikvideoer, der nogensinde er blevet optaget, har vist sig at være verdens bedste ifølge en afstemning foretaget af det britiske mobilselskab O2.

Vinderen af titlen som verdens bedste musikvideo er Queen med hittet "Bohemian Rhapsody". Det er en række britiske musikfans, der har stemt Queen ind på førstepladsen.

Det tog kun tre timer at optage videoen til Bohemian Rhapsody, der kun kostede 3500 pund at lave. Så det er tydeligvis ikke penge, der er den afgørende faktor for, om en musikvideo bliver lækker at se på.

Queen overhalede konkurrenter som Michael Jackson og Justin Timberlake i afstemningen, som endte med at se således ud på en top 15 liste:

1. Queen - Bohemian Rhapsody (30 procent)

2. Michael Jackson - Thriller (13 procent)

3. Justin Timberlake - Cry Me A River (12 procent)

4. OK Go - A Million Ways (9 procent)

5. A-Ha - Take On Me (7 procent)

6. Robert Palmer - Addicted To Love (4 procent)

7. Sinead O'Connor - Nothing Compares 2 U (4 procent)

8. REM - Losing My Religion (4 procent)

9. Christina Aguilera - Dirrty (4 procent)

10. Madonna - Like A Prayer (3 procent)

11. Jamiroquai - Virtual Insanity (3 procent)

12. Lionel Ritchie - Hello (3 procent)

13. Duran Duran - Rio (2 procent)

14. Oasis - Wonderwall (2 procent)

15. Britney Spears - ... Baby One More Time (2 procent)