Han gad ikke være præfekt for de små - et år senere var de seks drenge det vigtigste for ham

Engang brugte Herlufsholms præfekter vold. I dag når de endnu længere med ord, mener Carl Johan Ingemann Aamodt, der blev som en bror for seks drenge.

Krammet varede i ni sekunder.

Den ældste knugede den yngste ind til sig. Da de endelig slap taget, kunne de næsten ikke se hinanden i øjnene.

Ikke fordi de ikke var tætte. Tværtimod. De holdt begge blikket rettet mod gulvet. Dette farvel var det sværeste af dem alle.

Carl Johan Ingemann Aamodt var netop blevet student efter syv år på Herlufsholm Skole og Kostskole.

Der skulle siges farvel til vanerne. Til de faste sengetider. Til lærerne og til klassekammeraterne. Men det var ikke det, der tog hårdest på ham.

Carl Johan Ingemann Aamodt havde egentlig ikke haft en drøm om at blive præfekt.
Carl Johan Ingemann Aamodt havde egentlig ikke haft en drøm om at blive præfekt. Foto: TV 2

Det var afskeden med seks drenge fra 7. og 8. klasse, der var sværest. Som deres præfekt havde han haft ansvaret for, at de overholdt skolens til tider strenge regler, men det var også ham, der tog sig af dem, når de havde hjemve.

Deres forhold var så tæt, at det nu føltes, som om han havde fået seks småbrødre.

Et år forinden havde han ellers svoret, at han ikke gad at være den, der skulle tage sig af skolens yngste kostelever.

Engelsk tradition

Præfektordningen er egentlig en tradition fra de engelske kostskoler. Tanken bag er, at de ældste elever opfostrer de yngre og sørger for, at skolens regler overholdes.

Det var også fra England, at en tidligere forstander på Herlufsholm Skole og Kostskole hentede idéen, som har været en tradition de sidste 80 år. 

På Herlufsholm skiller præfekterne sig markant ud med deres gule og røde skjolde på brystet. Det tilhørte i sin tid Herluf Trolle, mens resten af skolen bærer hans hustru, Birgitte Gøjes, skjold.
På Herlufsholm skiller præfekterne sig markant ud med deres gule og røde skjolde på brystet. Det tilhørte i sin tid Herluf Trolle, mens resten af skolen bærer hans hustru, Birgitte Gøjes, skjold. Foto: TV 2

På Herlufsholm er præfekterne 32 udvalgte 3.g-elever. De har til opgave at være skolen og lærernes forlængede arme i timerne uden for den almindelige skoletid. Både når det gælder opdragelse, og når det gælder omsorg.

Titlen som præfekt er attraktiv, og med den følger en portion tillid fra skolens side.

Ikke en drøm

Carl Johan Ingemann Aamodt begyndte på Herlufsholm, da han som 11-årig skulle i 6. klasse. Først som dagelev, der ikke boede på skolen og fra 2.g som kostelev.  

Som dagelev havde Carl ikke haft meget at gøre med skolens præfekter, så det var ikke et hverv, han gik og drømte om at få. Han havde egentlig tænkt, at han skulle nyde sit sidste år på kostskolen fuldt ud.

Hans omgivelser havde dog en anden opfattelse.

Du tager fucking de små! Det gider jeg ikke

Carl Johan Ingemann Aamodt

Både hans forældre og hans sovesalslærer kunne se nogle evner i den unge mand, som han ikke selv havde opdaget. Og derfor endte han alligevel med at søge og blive blandt skolens udvalgte.

Carls skolekammerat Mikkel blev også valgt. De havde fulgtes ad siden 6. klasse og boede begge samme sted på skolen. Her boede både kostskolens yngste, 7.- og 8.-klasseseleverne og nogle af gymnasiedrengene.

Det var her, de to skulle være præfekter, og Carl var ikke i tvivl om, hvem han helst ville være præfekt for.

- Du tager fucking de små! Det gider jeg ikke, husker Carl, at han sagde til Mikkel.

Men det var ikke præfekterne selv, der valgte. Det var sovesalslærerne, og de havde en anden plan med Carl. Han fik de 12-13-årige drenge, mens Mikkel fik ansvaret for 2.g’erne.

Var alligevel den rette

I løbet af sommerferien begyndte Carl at glæde sig til det. Han fandt på ting, han gerne ville indføre og ændre.

Da skoleåret begyndte, fik han ansvaret for tre drenge fra 7. og 8. klasse. Senere kom der tre mere. Efter skoletid var det Carls opgave at sørge for, at de lavede deres lektier, overholdt sengetiderne, stod op om morgenen og klædte sig korrekt. 

Men han ville også sikre, at kostskolen blev et hjem for drengene.

Carl spiste morgen- og aftensmad sammen med de seks drenge. De sad ved bord med de jævnaldrende piger og jeres præfekt.
Carl spiste morgen- og aftensmad sammen med de seks drenge. De sad ved bord med de jævnaldrende piger og jeres præfekt. Foto: TV 2

Når en af dem havde fødselsdag, lod ham dem hygge sig og spille Fifa i stedet for at lave lektier. Så kunne matematikken vente til en anden dag.

- Jeg gjorde en indsats for, at det blev en dejlig dag og et pusterum. Det er vigtigt, når det er første gang, man er væk fra sin mor og far.

Som brødre

Generelt gjorde Carl sig umage for, at det skulle være hyggeligt på deres fløj. For med hyggen fulgte en tryghed.

Det var vigtigt for ham, at drengene blev trygge ved ham, og at de turde komme til ham, når de havde hjemve eller var kede af det. De skulle vide, at han ikke sladrede.

Carl brugte størstedelen af sin tid sammen med drengene. Om natten delte han sovesal med dem, og om dagen sørgede han for at være tilgængelig.

- Mens de var vågne, var jeg til rådighed. Hvis der var brug for hjælp til matematik, skubbede jeg min dansk stil til side. Hvis der var en, der savnede sin mor, var dét det vigtigste, fortæller Carl, som gik i gang med sine egne lektier, når han havde lagt drengene i seng klokken 22.

Skolens andre elever kaldte Carl og drengene for Andefar og ællingerne, fordi de i begyndelsen altid gik rundt på skolens arealer i samlet trop.
Skolens andre elever kaldte Carl og drengene for Andefar og ællingerne, fordi de i begyndelsen altid gik rundt på skolens arealer i samlet trop. Foto: TV 2

Fordi Carl brugte så megen tid med drengene, voksede deres forhold sig stærkt. Det føltes ikke som et præfekt-elevforhold. Mere et brødreforhold, fortæller han.

Carl var dog ikke bare de seks smådrenges voksenven. For det var stadig hans ansvar, at drengene opførte sig ordentligt, sad pænt ved middagsbordet og havde den korrekte uniform på. 

- Drengene er jo ikke idioter. De vidste godt, at jeg var præfekt, og at jeg ikke havde valgt dem. Så på den måde var der en ulighed. Men uligheden var så lille som mulig, fordi vi var gode venner. Samtidig var jeg opmærksom på at have min præfektrolle i orden. Den måtte ikke forsvinde, siger Carl.

Berygtet fortid

Herlufsholms præfekter har gennem tiden været berygtede for at være hårdhændede og benytte sig af fysisk afstraffelse.

For år tilbage kunne de afstraffe eleverne med alt fra armbøjninger og natlige løbeture i nattøj til slag og ekstra opgaver.

Med årene har skiftende rektorer taget disse privilegier fra præfekterne, og i dag får man taget præfektskabet fra sig, hvis man overtræder skolens regler.

Carl Johan Ingemann Aamodt mener dog alligevel, at han havde mere indflydelse, end præfekterne før ham.

- Hvis man kan finde ud af at være tydelig på den gode måde, er det fra mit synspunkt meget stærkere, end nogen knytnæve nogensinde kan være, siger han.

Jeg var ikke lige så meget ven i 3.g, som jeg var i 2.g

Carl Johan Ingemann Aamodt

Alligevel kan han godt komme i tanke om situationer, hvor han var for hård, når han i dag kigger tilbage på sin tid som præfekt.

- Jeg kunne godt finde på at sige: ”Den der pullover, den kan du godt lægge ned i skuffen eller sende hjem til din mor igen, for den har du ikke på her hos os”. Nu kan jeg godt se, at jeg i virkeligheden også har været for kontant, for var den pullover egentlig ikke fin nok?

Der er dog flere ting, Carl er stolt over at have gennemført i præfekttiden. De fleste af hans idéer fik han ført ud i livet. Eksempelvis et ugentligt møde med ham og drengene. Et rum, hvor det var i orden at fortælle, hvordan man havde det - uden der var lærere til stede. 

Også en bagside af medaljen

De mange timer og de mange snakke bragte ham tæt på de seks drenge.

Derfor var det svært at skulle sige farvel til dem, da han i sommer havde fået studenterhuen på hovedet og selv var klar til at forlade Herlufsholm.

- Det var 100 procent dem, det var hårdest at sige farvel til. De har gjort mig til den, jeg er - på godt og ondt, siger han og uddyber, at det især var svært at sige farvel til 7.-klasseseleven Max. De to havde i løbet af skoleåret opbygget et helt særligt forhold.

Det var det kram, der varede ni sekunder.  

Carl og Max krammer hinanden farvel, da Carl skal til at forlade skolen.
Carl og Max krammer hinanden farvel, da Carl skal til at forlade skolen. Foto: TV 2

- Jeg fik tårer i øjnene, da jeg skulle sige farvel til ham. Vi havde fundet hinanden på et nyt niveau, siger Carl. 

Han er glad for, at han stadig har et tæt forhold til de seks drenge, men også er klar over, at det har haft sin pris. I 3.g brugte han ikke helt så meget tid med sine klassekammerater, som han gerne ville.

- Der er også en bagside af medaljen i forhold til at være præfekt. Især i forhold til mine venner. På den konto har jeg mistet. Jeg fortryder ikke, men jeg var ikke lige så meget ven i 3.g, som jeg var i 2.g.

Den overbevisning havde skolens lærere dog ikke.

Fik pris og anerkendelse

Carl Johan Ingemann Aamodt sad i sit stiveste puds og med studenterhuen på hovedet sammen med resten af skolens 3.g’ere og deres familier, da hans navn lød fra scenen.

Han havde kun lyttet halvt efter og så et øjeblik forvirret ud, inden hans ansigt fortrak sit i et stolt smil.

Carl, da det går op for ham, at han har vundet prisen, der anses for at være en uofficiel udnævnelse som årets præfekt.
Carl, da det går op for ham, at han har vundet prisen, der anses for at være en uofficiel udnævnelse som årets præfekt. Foto: TV 2

Skolens rektor var efter dimissionstalen begyndt at læse op af begrundelsen for uddelingen af Nordeas Uddannelseslegat. Det gik som altid til en elev, der havde udmærket sig på kammeratskabsfronten.

- Denne her elev har igennem det her skoleår udvist en enestående evne til at udfylde rollen som præfekt, og ud over at være en særdeles god rollemodel, gået til arbejdet med humor, empati, stor indlevelse, altid villig til at bruge den tid, der var nødvendig.

Sådan lød begrundelsen for, at Carl Johan Ingemann Aamodt nu stod med studenterhuen i hånden og blev anerkendt for sit arbejde med de seks drenge.

Det var et behageligt klap på skulderen, men det har ikke betydet, at den nu 20-årige mand skal arbejde med børn i fremtiden.

- Jeg var fint til at have de drenge, men jeg er hverken blevet leder eller pædagog af det, slår han fast.

Følg Carl og de andre kostskoleelever i 'Herlufsholm for livet', der kan ses tirsdag klokken 20.50 på TV 2, eller når det passer dig på TV 2 PLAY.