I 25 år har han ikke kunnet sige sit navn uden at gå i panik

Ligegyldigt hvor meget han presser på, vil ordene ikke komme over hans læber. Peter Nielsen kæmper med en lidelse, som cirka 50.000 danskere lider af.

Han skulle bare sige sit navn og fortælle, hvad han lavede i sin fritid. Hvor svært kunne det være?

Peter Nielsen kunne mærke sveden i håndfladerne og varmen i kinderne. Hjertet bankede hurtigt, og hovedpinen var også på vej. 

Foran ham sad omkring 50 personer, der kiggede direkte på ham. Han var begyndt at overveje, om han kunne nå at flygte.

- Jeg går meget op i sp….

Så skete det.

Det, der skete, hver eneste gang Peter åbnede munden. Stemmen hørte op.

Han forsøgte at få den i gang igen. Han kastede hagen frem i ryk, blinkede hårdt med øjnene og blev helt rød i kinderne af anstrengelse. Ordene ville ikke ud.  

Han prøvede sine sædvanlige tricks. Stampede diskret ned i gulvet for ligesom at trampe ordene ud. Det hjalp lidt, men ikke meget.

Sætninger der for de fleste andre tager få sekunder at sige, kan tage Peter Nielsen hele minutter at få sagt færdige.

Så foldede han hænderne og nev sig hårdt i håndfladen. Måske kunne han nive ordene ud? Med musklerne spændt i hele kroppen lykkedes det ham langt om længe at hakke sig igennem sætningen.

- Jeg går meget op i sport og har spillet fodbold i ni et halvt år, og jeg går meget op i fiskeri og natur og dyr.

Prøv engang at læs sætningen højt.

Hvor lang tid tager det? To, fire, eller måske syv sekunder? For 25-årige Peter Nielsen tog det et helt minut.

Peter Nielsen er stammer, og han har stammet, lige siden den dag han begyndte at tale.

Han har valgt at fortælle sin historie i programmet ’Jeg er stammer'.

Det usynlige handikap

Man ser ikke hans handikap med det blotte øje, men så snart han åbner munden, bliver det tydeligt. Han er vant til at gemme sig væk. At tage telefonen, tale med fremmede mennesker eller række hånden op har slet ikke været en mulighed for ham.

Peter Nielsen er en ud af cirka 50.000 stammere i Danmark – eller lige omkring en procent af befolkningen.

Men for et halvt år siden besluttede Peter Nielsen sig for at prøve at overvinde den modstander, der havde haft magten over ham i mere end 20 år. Derfor meldte han sig til et kursus for stammere.

Men han skulle hurtigt finde ud af, at han på kurset skulle konfronteres med det, han frygtede allermest.

Han begyndte at gå i hak

Peter Nielsen er den yngste i en søskendeflok på fire. Han voksede op med sin storesøster og to brødre hos forældrene, Vagn Erik og Lissy Nielsen på deres gård på Mors. Det er her, vi møder ham, for han bor stadigvæk hjemme.

Peter Nielsen ene storebror stammer også en lille smule, men ikke lige så meget som Peter, der her sidder sammen med sine tre ældre søskende.
Peter Nielsen ene storebror stammer også en lille smule, men ikke lige så meget som Peter, der her sidder sammen med sine tre ældre søskende. Foto: Privatfoto

Det er han nødt til. Hvis der sker ham noget, kan han ikke ringe efter hjælp. Han kan ikke engang ringe og bestille tid hos lægen eller tandlægen.

- Så har de lagt røret på, inden han når at sige noget. De tror jo, det er telefonfis, siger hans far, Vagn Erik Nielsen.

Peter begyndte først at tale i en sen alder, og da de første ord endelig kom, lød han anderledes end sine søskende.

- Han begyndte ligesom at gå lidt i hak. Det spekulerede vi ikke så meget over, men så begyndte han i skole, og så tog stammen over, fortæller hans far.

Ekspert: Stammen er ikke psykologisk

Man ved ikke præcis, hvorfor nogle personer stammer.

Per Alm er universitetslektor på Institut for Neurovidenskab på Uppsala Universitetet og har forsket i stammen i mere end 20 år.  

Én ting, han er blevet overbevist om gennem sin forskning, er, at stammen som udgangspunkt ikke er psykologisk betinget.

- Det er ikke, fordi man fra barnsben har været mere ”nervøs”, altså har haft social angst eller lignende. Jeg tror, at svaret skal findes i noget fysiologisk hos alle, der stammer, siger han. 

Men for mange bliver frygten for stammen et stort problem. Og man kan godt udvikle social angst eller andre psykologiske problemer, fordi man stammer. Man kan derfor sagtens stamme mere, når man er i bestemte situationer og for eksempel skal tale i store forsamlinger, forklarer han.

Nogen tog det stille og roligt og ventede på, at jeg fik talt ud. Andre grinede og gjorde nar af mig

Peter Nielsen

Selvom man ikke præcist ved, hvorfor nogen personer stammer, tyder forskning blandt andet på, at stammere har svagheder med såkaldt præ-motorisk facilitering.

- Når man taler, skal der være tydelige signaler til det motoriske center i hjernen, der bestemmer, hvilke talemuskler, der skal være aktive og passive, forklarer Per Alm.

Hos nogle stammere ser man, at signalerne er utydelige, og så øges risikoen for, at de talemuskler, der burde være aktive, bliver passive og omvendt.

Barndommen var præget af skoleskift og mobning

Selvom Peter Nielsens forældre havde opdaget, at deres søn stammede lidt, blev det først rigtig slemt i skolen. Peter Nielsen blev mobbet. De andre i klassen gjorde grin med hans tale.

De efterabede ham, afbrød hans sætninger og fortalte ham, at han var et lille barn, der ikke havde udviklet sig ordentligt.

- Det var hårdt. Både i kroppen og i hovedet. At blive afbrudt hele tiden og drillet, fordi man ikke kunne tale, siger han.

Hans forældre forsøgte at få hjælp hos kommunen, og Peter gik også hos nogle forskellige talepædagoger, men det hjalp ikke rigtigt.

- Vi kunne ikke rigtig komme nogle vegne. Han gik til taleundervisning, men det virkede ikke, som om de havde hånd i hanke omkring det med at stamme. Det var hårdt at se på. Vi kunne jo aldrig gøre en skid, siger hans far.

Peter Nielsens forældre følte, at de løb panden mod en mur, når de bad kommunen om hjælp til Peters stammen.
Peter Nielsens forældre følte, at de løb panden mod en mur, når de bad kommunen om hjælp til Peters stammen. Foto: Christian Sejer Rasmussen / TV 2

Mobningen blev værre, og Peter Nielsen skiftede skole. Men her fortsatte mobningen akkurat som før.

- Der kom ikke rigtig nogen hjælp. Lærerne gjorde ikke noget. Eller det følte jeg i hvert fald ikke, at de gjorde, siger han.

Peter Nielsen og hans forældre blev først rigtigt opmærksomme på hans stammen, da han begyndte i skole og blev udsat for mobning.
Peter Nielsen og hans forældre blev først rigtigt opmærksomme på hans stammen, da han begyndte i skole og blev udsat for mobning. Foto: Privatfoto

Så Peter Nielsen skiftede skole igen.

Hvor mange gange skiftede du skole?

- To-tre gange, tror jeg. 

Er du i tvivl om, hvor mange skoler, du har gået på?

- Ja, siger han og smiler lidt opgivende.

- Det var en dårlig tid, så jeg har faktisk glemt det.

Hvad sker der, når man stammer?

Når en person stammer, kan det ofte, men ikke altid, ses på deres stemmebånd. Per Alm har brugt adskillige timer på at kigge på videooptagelser fra halsen på stammere, mens de taler.

En stor del af dem har ukontrollerede muskelspændinger, når de stammer.  

- Det betyder, at stemmebåndet enten lukker sig helt, så der ikke kommer nogen luft ud, eller at det åbner sig helt, så man ikke får nogen stemme, siger han.

square to 16x9

Han tilføjer dog, at det ikke altid gør sig gældende, og at man andre gange kan se problemerne i læberne eller tungen.

Folk vendte sig om og gik

Som 13-14-årig kom Peter Nielsen i specialklasse. Han var den eneste, der stammede, men her fik han for første gang nogle venner. Det er venner, han stadigvæk ser i dag og holder godt fast på.

- Det har ikke været nemt for mig at få venner, siger han.

Han drømte om at blive kvægrådgiver, men det måtte han hurtigt udelukke.

- Der var alt for meget med telefonopringninger, og jeg skulle ud og holde foredrag. Det gik ikke, siger han.  

Når jeg fortæller piger, at jeg stammer, har det ingen interesse. 

Peter Nielsen

I stedet besluttede han sig for at uddanne sig til langbrugsmedhjælper. Men vejen gennem uddannelsessystemet var lang og svær.

Igen skulle han møde nye mennesker og opleve deres reaktioner, når han første gang åbnede munden.

- Nogen tog det stille og roligt og ventede på, at jeg fik talt ud. Andre grinede og gjorde nar af mig, siger han.

Men det værste var dem, der bare gik deres vej.

Flere gange oplevede Peter, at folk, han forsøgte at tale med, drejede om på hælen og gik væk. Nogle gange havde han slet ikke nået at få sagt en lyd til dem, andre gange var han midt i en sætning.

- Det var både lærere og elever, der gjorde det, siger han.

Den dårlige eksamen

Mange frygter eksaminerne, men for Peter Nielsen er ordet frygt nærmest en underdrivelse.

Hans eksamen i naturpleje er den, han husker tydeligst. Den var næsten dømt til at gå galt på forhånd.

Læreren var en af dem, der før havde drejet om på hælen, når Peter havde forsøgt at tale med hende.

- Sådan en rigtig dum og træls lærer, siger han.

Han havde fået bevilget ekstra tid, fordi han stammede. I stedet for fem-syv minutter, fik han lov at tale i 15.

Jeg sagde, at jeg ikke kunne gøre for, at jeg havde talevanskeligheder, men hun var fuldstændig ligeglad. 

Peter Nielsen

Han vidste, at det ville blive 15 meget lange minutter.

Han ville blive nødt til at sige ord som spredningsvej, skadedyr og sprøjtning en hel masse gange. En stor udfordring, når man som Peter stammer på ord, der begynder med ”s”. 

Dagen inden var han nervøs og anspændt. Ville han overhovedet få sagt en lyd?

Det lykkedes ham at komme igennem eksamen. Faktisk klarede han det meget fint.

Men resultatet var nedslående. Ifølge Peter Nielsen fik hans stammen stor betydning for karakteren.

- Læreren sagde, at jeg egentlig skulle have haft ti, men fordi jeg stammede, fik jeg fire, siger han.

Peter Nielsen protesterede, men det hjalp ikke.

- Jeg sagde, at jeg ikke kunne gøre for, at jeg havde talevanskeligheder, men hun var fuldstændig ligeglad, siger han.

Til trods for nedture lykkedes det Peter Nielsen at komme gennem sin uddannelse og få et arbejde på nabogården.

Drømmen om noget mere

Peter Nielsen havde indrettet sig, så hans liv hang sammen: Hjemme på gården hos forældrene.

På et arbejde med malkekvæg, der var ligeglade med, om han stammede. Og hvor hans chef holdt af at have en loyal og dygtig medarbejder, som han dog undlad at diskutere for mange ting med. Samtalen tog for lang tid.

Alligevel kunne Peter Nielsen godt drømme om noget mere. 

Drømme om at flytte hjemmefra. Drømme om at videreuddanne sig. Kunne deltage i samtaler til familiemiddage. Række hånden op til møder på arbejdet. Turde tage telefonen. Og drømme om at få en kæreste.

- Når jeg fortæller piger, at jeg stammer, har det ingen interesse. De forhold, jeg har haft, er gået i stykker, fordi de ikke haft tålmodighed til, at jeg kunne blive færdig med at tale, fortæller han.

Derfor valgte han at takke ja, da en bekendt fra den stammeforening, han er tilmeldt, foreslog ham at melde sig til et stammekursus.

Kurset, hvor man ser sin frygt i øjnene

Kurset hedder The McGuire Programme og bygger på forskellige værktøjer fra både talepædagoger, operalærere og psykologiens verden.

Underviserne er ikke uddannede talepædagoger. De har alle selv stammet, og holdet består af både nye og gamle kursister. De mest erfarne coacher de nye.

Fakta om stammekurset

  • The McGuire Programme (McGuire-programmet) er grundlagt af amerikaneren Dave McGuire.
  • Kurset findes både i USA og i omkring 20 andre lande. 
  • Det koster 12.000 kroner at deltage i det første firedages kursus.
  • Herefter har man et livslangt medlemskab og mulighed for at deltage i kurser verden over for cirka 200 kroner om dagen.
  • På første kursus får man tildelt en coach, som man også kan sparre med efter kurset.

Kilde: The McGuire Programme

Daniel Kusk er skandinavisk leder af McGuire-programmet og fortæller, at kurserne er meget intensive.

- De første dage koncentrerer vi os meget om de fysiske teknikker. Men vi arbejder også meget med at se frygten i øjnene og tage tyren ved hornene. Det kaldes non-avoidence, forklarer han.

Derfor skal de helt nye kursister op at sidde på en stol foran holdet og fortælle om dem selv.

Det var en af de første beskeder, Peter Nielsen fik, da han ankom til kurset.

- Jeg tænkte bare: ”Åh nej, mange mennesker”, siger han.

Men det lykkedes ham at komme igennem og få fortalt de andre kursister, hvor han kom fra og om sin passion for sport og fiskeri.

Nu kom næste ubehagelige overraskelse.

På tredjedagen skulle alle nye kursister op at stå på en mælkekasse midt på Strøget i Aarhus og tale foran de forbipasserende. Bare tanken kunne få Peter til at svede.

Kurset er ikke for alle

Selvom stammen, ifølge forsker Per Alm, ikke er psykologisk betinget, mener kursuslederen Daniel Kusk, at det er vigtigt at arbejde med den frygt, de fleste stammere har for at tale.

Ifølge Daniel Kusk har mange stammere brugt hele deres liv på at undgå situationer, sætninger, ord og lyde, der kan forværre deres stammen. Men på kurset skal de tage fat på alt det, de synes, er svært.

- Vi er nødt til også at arbejde med frygten, for hvis man kommer igennem sin frygt, får man en kæmpe succesoplevelse, siger Daniel Kusk.

Men han erkender, at kurset ikke er for alle, blandt andet på grund nogle af de grænseoverskridende opgaver.

Af samme årsag har man lov at ombestemme sig efter halvanden dag og få de fleste af sine penge retur. 

- Som stammer har man ofte prøvet en hel masse metoder, der ikke virkede, og man kommer med en masse dårlige oplevelser i bagagen, siger Daniel Kusk.

Med elastikbæltet om brystkassen

Peter Nielsen er en af dem, der kort overvejede at bakke ud.

Han så endnu et nederlag for sig – på en mælkekasse på Strøget i Aarhus foran alle kursisterne og et hav af forbipasserende. Han vidste ikke, at de næste tre dage kom til at ændre hans liv.

Det første, der skete på kurset, var, at Peter Nielsen blev udstyret med et elastikbælte. Det skulle han have rundt om brystkassen med teksten "Pause. Speak. Breathe. Release".

Elastikbæltet skulle hjælpe ham med at lave en helt ny type vejrtrækning i brystkassen. Han skulle også lære at tale med dyb stemme. Lægge tryk på de første stavelser i hvert ord. Og lave block release og non-avoidence.

Fire øvelser fra kurset

square to 16x9

Peter Nielsen havde svært ved at finde plads til alle de nye værktøjer i hovedet. Det hele var overvældende. Flere gange begyndte han at græde.

- Det var så hårdt for ens krop at sidde og træne alle øvelserne hele tiden. Jeg blev bare ked af det, siger han.

Dagen før, at Peter Nielsen skal tale fra en mælkekasse udover centrum af Aarhus, deler han sine tanker med de andre deltager på kurset. Video: Christian Sejer Rasmussen

Turen på mælkekassen

Efter tre dages intenst forløb kom dagen, Peter Nielsen havde frygtet. Turen op på den grønne mælkekasse.

Mens de første kursister stillede sig op og gik i gang, blev han mere og mere bekymret.

Han trippede nervøst, kløede sig i hovedbunden. Nu var det hans tur. Han lavede et par store vingeslag med armene og gik så op mod kassen. Han havde selv bestemt, hvad han skulle sige.

Og dér, midt på Strøget i Aarhus, på den lille grøn mælkekasse, lykkedes det for første gang Peter at få sagt, hvad han ville sige – foran en stor gruppe mennesker uden at gå fuldstændig i stå.

- Jeg står her i dag, fordi jeg er stammer, og fordi jeg kæmper med det. Inden jeg kom på det her kursus, kunne jeg næsten ingenting sige uden at lave blokeringer. Men de her tre dage har virkelig gjort en kæmpe forskel, sagde han.

Fra toppen af en mælkekasse midt i Aarhus, fremfører Peter Nielsen sin tale. Video: Christian Sejer Rasmussen

Da han var færdig, gik han ned fra mælkekassen til lyden af klapsalver fra de omkringstående. Men faktisk ville han slet ikke ned.

- Da jeg først kom i gang med at tale, var det, som om jeg kunne tale i evigheder. Da jeg først kom ned fra kassen, ville jeg bare gerne derop igen, fortæller han.

Værktøjerne og øvelserne havde haft en effekt. På bare tre dage kunne Peter Nielsen nu tale mere ubesværet. Stammen var der stadigvæk, men ikke helt så meget.

Faren fældede en tåre

Peter Nielsen havde ikke set eller talt med sine forældre i de fire dage, kurset varede. På sidstedagen blev de inviteret derhen for at høre deres søn tale. Peter skulle holde sin sidste tale på kurset foran dem:

- De her fire meget lange fysisk hårde dage er som at få et helt nyt liv. Fordi det har været helt fantastisk, begyndte han.

Så fik han øje på sine forældre. Tårerne trillede ned ad deres kinder. Peter begyndte også at græde.

- Det var hårdt at se mine forældres reaktion. Jeg blev helt ked af, at de blev så rørte, siger Peter Nielsen. 

Han havde aldrig rigtigt havde tænkt over, hvad det havde betydet for hans forældre at have en søn, der stammede så meget. 

Hans far lagde ikke skjul på sin begejstring, da Peter blev færdig med sin tale.

- Det var alletiders. Det var bare… Det var bare rørende. Det har du jo aldrig kunnet før. Det var da godt gået. Du skulle jo næsten have haft hue på, udbrød han.

Et helt nyt liv

I dag er det fire måneder siden, at Peter Nielsen deltog på kurset.

Han er iført sit sorte elastikbånd om brystkassen, da vi møder ham på gården på Mors.

Han har øvet sin tale og trænet sin stemme lige siden kurset. Han har været på tre nye kurser og taler i telefon med sin coach hver eneste dag.

- Jeg føler, jeg har fået et helt nyt liv, siger han. 

Hans forældre har stadigvæk svært ved at forstå den forandring, de synes, Peter har gennemgået.

- Han kunne ikke sige noget, men efter de her fire dage, kan vi da føre en samtale, siger Vagn Nielsen.

Peter Nielsen har måske fået blod på tanden til at videreuddanne sig inden for landbrug.
Peter Nielsen har måske fået blod på tanden til at videreuddanne sig inden for landbrug. Foto: Dokumentar Kompagniet / TV 2

Peter Nielsen stammer stadigvæk. Stammen er ikke noget, der går væk fra den ene dag til den anden. Og han har langt fra nået sit mål, men han tror på, at det kan lade sig gøre.

- Jeg vil gerne blive veltalende. Jeg regner ikke med, at jeg slipper helt for at stamme, men jeg kan blive meget bedre, siger han.

Han er begyndt at kigge efter en ny bolig. Nu tør han bo for sig selv. Måske vil han også videreuddanne sig.

Nu tør Peter Nielsen drømme lidt større end før. 

Du kan følge Peter Nielsen og de andre stammere i programmet 'Jeg er stammer' på TV 2 klokken 20 eller på TV 2 PLAY.