Esben gav ikke slip, da han mistede sin søn til kræft: Det er bedre at leve med de døde

Esben mener, at vi ødelægger vores sorg ved at have et råddent forhold til døden. Vi skal blive bedre til at tackle den og leve med den.

Det er meget forskelligt fra kultur til kultur, hvordan vi bearbejder tabet af vores kære. I Danmark sørger vi i stilhed. 

I mange andre lande er det helt modsat. Begravelsen er en fest. En hyldest til livet, selvom det netop er slut. 

- Der er et stort gab i, hvordan det rent faktisk er at sørge, og hvordan samfundet synes, vi skal sørge. Samfundet synes, at sorg er en sygdom, som vi skal komme over. Men sådan er det ikke, siger Esben Kjær, som mistede sin søn 6-årige søn Sebastian til lungehindekræft for fire år siden. 

Jeg plejer at sige, at jeg har tre børn - to på jorden og et i himlen

Esben Kjær

Han har siden skrevet bogen 'Min Usynlige Søn - Kunsten at leve med sine døde resten af livet', om hvordan han lærte at bearbejde og håndtere sorgen, og vi har bedt ham om at fortælle, hvordan sorgen ændrer én, hvordan man kan leve med den og hvordan pårørende kan trøste de efterladte.

Sorg er en transformerende kraft

Esben Kjær siger, at sorg bliver en kraft som trænger ind i os og ændrer os. Vi skal lære, at de døde ikke bare forsvinder ud af vores liv, men lever på en mærkelig måde videre indeni os. Men det bliver ikke anerkendt, fordi vi som samfund har et råddent forhold til døden. 

- Vi sidder pludseligt med et kæmpe chok. Det gør det hele meget værre, fordi man føler sig forkert i sin sorg. Sorg holder ikke op. Den varer resten af livet, så vi skal lære at integrere sorgen i vores liv, siger Esben Kjær.

Det tog Esben rigtig lang tid at erkende, hvordan sorg bliver bearbejdet forkert i samfundet. Efter hans søn gik bort, sad han med et tab. Ikke kun tabet af sin søn, men også lysten til at leve i en verden, hvor han mister sine børn. Et spirituelt tab. 

- Tabet er anderledes for nogen, som har været gift i 50 år og mister sin ægtefælle. Men det er stadig et tab. I begge tilfælde handler det derfor om genetablere en form for mening. I min familie føler vi, at Sebastian stadig er med os. Vi har et lille alter til ham, og vi har en form for samvær med ham der. Jeg plejer at sige, at jeg har tre børn - to på jorden og et i himlen. Hvis børnene plager om is, så kan vi bøje os og sige, at det er Sebastian, som giver. Det er rart, at han er med os.

Sådan lærer du at leve med din sorg

Esben Kjær har gennem sit arbejde med sin bog lært nogle helt konkrete teknikker, som du kan bruge til at blive bedre til at håndtere din sorg. 

  • Giv ikke slip på de døde. Lær at leve med dem, for man bliver syg af at undertrykke dem. 
  • Når du har erkendt det, så kan du måske opleve forholdet som en slags kraft indeni, som du kan arbejde med. For mig er min søn en energi i mit hjerte, som jeg på en måde kan kommunikere med. 
  • Ritualer er vigtige. Det kan sagtens være kirkelige ritualer, men også personlige. Jeg lytter til noget særligt musik ved Sebastians grav, og en solnedgang kan minde mig om hans røde hår.

- Jeg hørte om en kvinde, som havde mistet sin mand. Han plejede at vaske bil hver lørdag, så det fortsatte hun med. Det var hendes ritual. Vi skal give de døde plads i vores levende liv. De skal selvfølgelig ikke styre vores liv, men have den plads, de fortjener, siger Esben Kjær.

Sorg ændrer alle relationer

Esben fortæller, at han og de fleste andre efterladte bliver mødt af en stor berøringsangst fra omverdenen for at tale om de døde. 

- De fleste oplever, at de nu har to slags venskaber efter deres kære døde. Dem, der var der for den efterlade, og dem, som ikke var der. Der er typisk rigtig mange, som ikke er der, siger han.

Derfor er det også vigtigt at forstå, hvordan man kan gribe det an, hvis man er pårørende til en efterladt.

  • Gør et eller andet. Aldrig ikke gør noget.
  • Mange tror, at de efterladte er lavet af glas. Men det er lige modsat. Man kan tåle ret meget efter sådan et tab. Jeg er ofte ked af det alligevel, så hold dig ikke tilbage for at indlede samtaler.
  • Det gør ondt, hvis man prøver at tie et dødsfald ihjel. Forestil dig, at ingen ville tale om dine børn. Det er endnu værre, hvis de er døde. 
  • Man kan starte med at dele et godt minde. Det gør efterladte glade, at andre har gode minder om den døde, som dermed lever lidt videre.
  • Man har et enormt behov for, at andre kan rumme ens sorg. Forskning viser, at sammenhold er rigtig godt for sorgen.Det handler ikke så meget om at lave alt muligt, men om at kunne være med den efterladte og rumme sorgen.

Esben vil dog også understrege, at han ikke peger fingre af nogen. Han siger selv, at han ikke var bedre før hans søn døde, men at sønnens dødsfald har givet ham indsigt.