Det går Knæk Cancer-millionerne til

Lørdag aften var danskerne med til at samle et rekord stort beløb ind til Knæk Cancer. Her kan du se, hvad nogle af de mange penge skal gå til.

163.140.922 millioner kroner. Så mange penge har danskerne samlet ind til indsatsen mod kræft i løbet af hele Knæk Cancer-ugen. 

Beløbet blev afsløret lørdag aften under det store indsamlingsshow 'Knæk Cancer Live', og det er den administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelsem Leif Vestergaard Pedersen selvsagt jubellykkelig over: 

- Det er en fantastisk rekord. Det er fordi, det ikke kun er et indsamlingsshow i tv, det er blevet en indsamlingsopgave for Danmark, hvor hele Danmark står sammen om at hjælpe kræftramte, men også alle alvorlig syge, siger han til TV 2. 

Pengene skal blandt andet gå til...

De mange millioner skal fordeles på en række forskellige projekter, og Leif Vestergaard Pedersen fortæller her om nogle af topprioriteterne

- Pengene skal blandt andet gå til immunterapi, som er den behandlingsform vi alle sammen tror rigtig meget på.Og så skal vi gøre noget ved alle de bivirkninger og senfølger, man får af kræft og kræftbehandling, siger han og tilføjer: 

- Og så vil vi også bruge nogle af pengene på forebyggelse, for vi skal have børn og unge til ikke at begynde at ryge, siger han.

Netop nu er Kræftens Bekæmpelse igang med at fordele pengene ud på en række projekter, og du kan se nogle af dem her. 

  1. Færre bivirkninger, komplikationer og senfølger
  2. Børnecancerfonden
  3. Alternativ behandling
  4. Patient og læge fælles om vigtige beslutninger
  5. Forskning i immunsystemets rolle ved kræftbehandling

Kræftens Bekæmpelse vil løbende annoncere hvilke projekter, der modtager penge. Du kan følge udviklingen her.