Hjerteskærende besked fra fireårig dreng slog Christopher fuldstændig omkuld

Noah er Christopher-fan og ringede ind under lørdagens Knæk Cancer-show for at fortælle popstjernen, at han havde kræft.

Sangeren Christopher var blandt de kendte, der sad klar ved telefonerne ved lørdagens Knæk Cancer-show. Fireårige Noah ringede ind og bad specifikt om at snakke med den danske popstjerne.

Som du kan se i videoen øverst i artiklen, ville Noah bare lige sige hej til Christopher, og desuden havde han en hjerteskærende besked.

- Jeg har kræft, lød det fra fireårige Noah.

- Der knækker jeg simpelthen, lød det efterfølgende fra Christopher, der blev slået fuldstændig omkuld af samtalen.

Der knækker jeg simpelthen.

Christopher, sanger

Inviteret til Christopher-koncert

Det viser sig, at Noah er helt vild med Christophers musik.

- Jeg har hørt din musik, fortsatte fireårig Noah og nævnte nummeret ”Tulips” som en af favoritterne.

16x9
Noah på fire år har kræft. Foto: TV 2

Det fik sangeren til at invitere den kræftramte dreng til en livekoncert.

- Det vil jeg gerne, kvitterede Noah med det samme.

Jeg har kræft.

Noah, fire år

Noahs familie gav 5000 kroner

Noah og hans familie donerede i øvrigt 5000 kroner til Knæk Cancer.

- Det var fantastisk, konkluderede Christopher.  

- Det er en stor ære at få lov til at være en del af dette show, og det er en fantastisk sag. Jeg synes, der er nogle af de børn, jeg har mødt - som ambassadør for Børnecancerfonden -, som har været utrolig berørende.