Det går 'Knæk Cancer'-pengene fra 2017 til

16x9
I hele uge 43 samler TV 2 og Kræftens Bekæmpelse ind til Knæk Cancer Foto: Scanpix

Pengene fra 'Knæk Cancer'-indsamlingen i 2017 skal blandt andet gå til en røgfri fremtid og ensartet behandling i Danmark.

Diarré, væskeansamlinger, tandskader, depression og koncentrationsproblemer. Det er blot nogle af de mange bivirkninger og såkaldte senfølger tidligere kræftramte danskere kæmper med. 

Og netop derfor planlægger Kræftens Bekæmpelse at nogle af de penge, der i 2017 blev samlet ind til 'Knæk Cancer', skal gå til at afhjælpe og forske i senfølger. 

- I virkeligheden står vi i den heldige situation, at flere og flere kræftpatienter overlever deres kræftsygdom, men det gør også, at flere og flere rammes af skader fra deres behandling. Det kan både være operationer, strålebehandling og den medicinske behandling, der giver bivirkninger, forklarer administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen. 

Rygning koster nemlig mere end 13.000 danskere livet om året, til sammenligning dør omkring 200 i trafikken

Leif Vestergaard Pedersen, formand for Kræftens Bekæmpelse. 

Håber på nationalt forskningscenter

Han håber, at de Knæk Cancer-penge, der blev indsamlet i 2017 kan være med til at hjælpe de mange mennesker, der kan være svært invaliderede af deres senfølger efter endt behandling. 

Fakta om kræft

  • Hver tredje dansker bliver ramt af kræft.
  • Knap 267.500 danskere lever med en kræftdiagnose.
  • Mere end 15.000 danskere dør hvert år af kræft. 
  • De fem hyppigste kræftformer blandt kvinder er: Bryst-, lunge-, tyktarm- og modermærkekræft, samt kræft i hjernen. 
  • De fem mest hyppige kræftformer for mænd er: Prostata-, lunge-, tyktarm-, blære-, og endetarmskræft.

Kræftens Bekæmpelse har i alt udvalgt ni indsatsområder, som de håber kan få støtte og gavn af Knæk Cancer-pengene. 

- I 2017 satser vi helt overordnet på at få samarbejdet på tværs i Danmark til at fungere, så man ikke oplever, at de gør noget forskelligt fra region til region. Derfor håber vi blandt andet på at få penge til et nationalt forskningscenter, siger direktøren.

Derudover har rygning også et meget stort fokus til årets indsamling. 

Unge og børn skal stoppe med at ryge

Hver eneste dag begynder 40 danske børn og unge at ryge, og der er sket en stigning i antallet af unge rygere det seneste år. Det er en udvikling, man ønsker at bremse med Knæk Cancer-pengene via projektet Røgfri Fremtid.

- Vi har glemt at fortælle vores børn og unge, hvor farligt, det er at ryge, og jo tidligere du begynder, jo større er risikoen for afhængighed. Rygning koster nemlig mere end 13.000 danskere livet om året, til sammenligning dør omkring 200 i trafikken, siger Leif Vestergaard Pedersen. 

Antallet 16-25-årige, der ryger hver dag eller hver uge, er steget fra 18 til 22 procent fra 2015 til 2016.
Antallet 16-25-årige, der ryger hver dag eller hver uge, er steget fra 18 til 22 procent fra 2015 til 2016. Foto: Scanpix/Arkivfoto

De ni projekter

Du kan læse om de ni projekter, som Kræftens Bekæmpelse håber kan få del i Knæk Cancer-indsamlingen i 2017. Projekterne er opgjort i prioriteret rækkefølge, og det er derfor ikke sikkert, at alle projekter ender med støtte. Det afhænger af det endelige indsamlingsbeløb. 

- Det er altid svært at vælge, for der er er rigtig mange gode forslag og ønsker om at gøre noget afgørende på kræftområdet, så det er en benhård prioritering, forklarer Leif Vestergaard Pedersen. 

Du kan læse om alle ni indsatsområder her og læse mere om, hvorfor Kræftens Bekæmpelse prioriterer netop disse områder:

Børnecancerfonden

Børnecancerfonden støttes i deres arbejde med at arbejde for, at alle børn skal overleve en kræftdiagnose og få et godt liv.

Røgfri Fremtid

Hvert år dør 14.000 danskere på grund af tobaksrelaterede sygdomme. Heraf dør cirka 6.800 af kræft. Samtidig er der 40 børn og unge, som hver eneste dag begynder at ryge. Røgfri Fremtids mål er, at der i 2030 ikke er nogle børn og unge, der ryger, og at kun fem procent af voksne ryger.

Nationalt Forskningscenter

Der skal etableres to nationale forsknings- og udviklingscentre, der skal bidrage med forskningsresultater på højt niveau. Centrene skal også sikre et større samarbejde mellem alle relevante kræftenheder i Danmark, og de skal medvirke til, at forskningsresultaterne bliver indført i de relevante kræftenheder i Danmark.

Senfølgeenheder

Flere overlever i dag kræft. Derfor bliver der også mange flere, som får bivirkninger og senfølger på grund af kræftbehandlingen – det gælder både fysiske og psykiske senfølger.

Flere senfølger vil kunne afhjælpes, hvis viden systematisk blev indsamlet fra hele landet og formidlet til lægerne. Kræftens Bekæmpelse ønsker derfor at etablere tre nationale senfølgeenheder, der i samarbejde med sundhedsprofessionelle i hele landet kan indsamle viden, udvikle nye metoder og medvirke til, at det implementeres i sundhedsvæsenet i hele landet.

Tidlig diagnose

Jo tidligere i sygdomsforløbet en kræftsygdom behandles, jo større er sandsynligheden for, at behandlingen lykkedes. Derfor er det vigtigt at få beskrevet effektive måder til at få relevant tidlig henvendelse til egen læge, effektive undersøgelsesmetoder hos egen læge, og mere effektive metoder, der kan øge sikkerheden i den diagnostiske proces på hospitalerne.

Unge forskere

Der er unge danske kræftforskere, der har et stort potentiale som fremtidens forskningsledere. Der skal derfor afsættes penge til, at tre til fem unge kræftforskere får mulighed for at opbygge en forskningsgruppe, inden for blandt andet eksperimentel og klinisk kræftbehandling.

Tidlig breaking news

Når der holdes store internationale forskningsmøder på kræftområdet, kommer der ofte breaking news, der belyser nye behandlingsmetoder eller indsatser, der tilsyneladende har haft stor betydning for patienterne i den pågældende undersøgelse. Hvis der ikke er tale om ny medicin, går der typisk lang tid, inden sådanne nye tilbud afprøves herhjemme. Derfor afsættes der penge til hurtigt at efterprøve om sådanne betydelige, positive resultater kan genfindes i en dansk sammenhæng.

'Hjemmedød': Flere kræftpatienter skal have mulighed for at dø i eget hjem, hvis de ønsker det 

De fleste alvorligt syge kræftpatienter (og døende patienter) ønsker at være mest muligt i eget hjem og at dø hjemme. Men det er kun hver fjerde, der får dette ønske opfyldt.

Der er behov for projekter, der kan vise, hvordan den lindrende indsats i eget hjem bliver bedst mulig, så man kan imødekomme patienternes ønsker. En tryg sidste tid i eget hjem for kræftpatienter kræver nemlig et tæt og godt samspil mellem sygehus, egen læge, hjemmesygepleje og det palliative team.

Fælles beslutningstagning

Patienter og de pårørende skal i endnu højere grad med på råd. Og patienten skal sammen med den patientansvarlige læge være med til at træffe beslutning om den rette behandling.

Flere undersøgelser viser nemlig, at patienterne ville have valgt anderledes, hvis de var bedre informeret om fordele og ulemper – virkninger og bivirkninger – af forskellige beslutninger.