Kender du de syv tegn på kræft? Her er symptomerne, du ikke må overse

Nogle af symptomerne kender de fleste, mens andre også forbindes med mange andre sygdomme end kræft.

Det er en af de mest frygtede folkesygdomme herhjemme. Alligevel halter danskerne i den grad bagefter sine skandinaviske naboer, når det kommer til at opdage kræft i de tidlige sygdomsstadier.

En af grundene til det er, at mange overser mulige symptomer og ikke går til lægen i tiden. Og det kan have afgørende betydning, forklarer cheflæge Niels Kroman fra Kræftens Bekæmpelse.

- Jo tidligere man opdager kræft, jo større er chancen for, at du kan blive helbredt - og at du kan blive helbredt på en skånsom måde uden stråler og kemoterapi, siger Niels Kroman.

Ifølge cheflægen er de fleste gode til at gå til lægen, hvis de opdager knuder eller modermærker, der ser anderledes ud.

Ved symptomer som hoste og hæshed, uforklarligt vægttab og ændret afføringsmønster venter mange dog for længe.

Især mændene er dårlige til at tage hånd om helbredet og komme afsted til lægen.

De syv tegn

Derfor har Kræftens Bekæmpelse i år udpeget syv symptomer på kræft, du bør være ekstra opmærksom på:

square to 16x9

Oplever du et eller flere symptomer, behøver det dog ikke være kræft. Det kan også være en almindelig forkølelse eller anden sygdom, men det er kun lægen, der kan afgøre det.

Så, hvornår skal man gå til læge? Det får du svaret på her:

  • Længerevarende synkebesvær: Gå til lægen, hvis du har synkebesvær i mere end en måned, en følelse af, at noget sidder fast i halsen, eller smerter, når du synker.

  • Uforklarligt vægttab: Gå til lægen, hvis du taber dig uden at have ændret på mad- eller motionsvaner eller oplever et større vægttab end forventet efter en slankekur.

  • Længerevarende hoste eller hæshed: Gå til lægen, hvis du hoster eller er hæs i mere end en måned, hoster blodigt slim op, eller hvis din hoste ændrer sig.

  • Uforklarlig blødning: Gå til lægen, hvis du har blod i afføring, urin eller sæd, bløder fra skeden ved samleje eller fysisk aktivitet.

  • Ændrede modermærker eller sår, der ikke vil hele: Gå til lægen, hvis du har et modermærke, der ændrer størrelse, form eller farve, danner skorpe, bløder, klør eller føles anderledes.

  • Ændret afføringsmønster: Gå til lægen, hvis du har mavesmerter eller skiftevis forstoppelse og diarré i mere end to uger, en følelse af, at tarmen ikke tømmes helt, blod i afføringen eller vedvarende tynd afføring eller forstoppelse.

  • Knuder eller hævelser: Gå til lægen, hvis du har knuder eller hævelser i brystet, armhulerne, lysken, testiklerne eller andre steder på kroppen.

Fakta om kræft

  • Hver tredje dansker bliver ramt af kræft.
  • Knap 267.500 danskere lever med en kræftdiagnose.
  • Mere end 15.000 danskere dør hvert år af kræft. 
  • De fem hyppigste kræftformer blandt kvinder er: Bryst-, lunge-, tyktarm- og modermærkekræft, samt kræft i hjernen. 
  • De fem mest hyppige kræftformer for mænd er: Prostata-, lunge-, tyktarm-, blære-, og endetarmskræft.

Halter bagefter Norge og Sverige

Tidligere på året viste en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, at hver anden dansker ikke ville gå til lægen, hvis de oplevede ændret afføringsmønster i mere end to uger.

Omkring hver tredje dansker ville ikke gå til lægen, hvis de oplevede et uforklarligt vægttab eller hoste/hæshed.

Det er netop den udvikling, der er det livsfarlige ved kræft

Niels Kroman, professor og cheflæge i Kræftens Bekæmpelse

Samtidig lever danskerne mere usundt end nordmændene og svenskerne, fordi vi ryger og drikker mere pr. indbygger. Og den kombination betyder, at sygdommen ofte også er mere fremskreden og sværere at behandle, når danskerne endelig opsøger læge.

På det tidspunkt kan cellerne nemlig have spredt sig til andre steder i kroppen, end hvor det begyndte. Og jo længere tid, du går med kræft, jo større er risikoen for, at der er blevet dannet nye svulster andre steder.

- Det er netop den udvikling, der er det livsfarlige ved kræft, siger Niels Kroman.

Voksne børn kan være tilbøjelige til at overse forældrenes symptomer

Merete Mærsk, psykolog i Kræftens Bekæmpelse

Sådan tager du den svære samtale

Mange vil ofte selv bemærke hæshed og vægttab, men ikke alle reagerer på det.

Derfor kan det være en god idé som pårørende at kommentere det, men den samtale er mange bange for at tage. Det forklarer psykolog Merete Mærsk fra Kræftens Bekæmpelse.

Undersøgelse  fra Kræftens Bekæmpelse
Undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse Foto: TV 2 Grafik/Kræftens Bekæmpelse

- Nogle vil måske frygte, at den anden person føler sig gået for nær. At man blander sig i noget, man ikke bør blande sig i. Men erfaring viser, at det sjældent er tilfældet, siger Merete Mærsk.

Det kan være svært for eksempelvis voksne børn at tale med deres forældre om sygdom, viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Her svarer 4 ud af 10 danskere, at de tier om forældres tegn på sygdom i stedet for at opfordre til et lægebesøg. Ifølge Merete Mærsk kan tavsheden handle om frygten for at miste dem og det uvante i at skulle drage omsorg for forældrene.

- Voksne børn kan være tilbøjelige til at overse forældrenes symptomer, fordi de på den måde undgår konfrontationen med, at forældrene ikke lever for evigt. Som barn er man vant til, at forældrene er de stærke omsorgsgivere, der altid er der. Men med tiden vil rollerne ændre sig, og det kan være svært for begge parter, siger hun.

Men hvad siger man til en person, som man er bekymret for er syg? Det giver Merete Mærsk her tre gode råd til:

Tre gode råd til samtalen, der kan redde liv

Vælg et tidspunkt, hvor der er ro

Tag snakken et sted, hvor I er uforstyrret. Det kan være, at I drikker en kop kaffe sammen eller går en tur sammen. I behøver ikke sidde direkte over for hinanden og snakke. Det vigtige er, at der er tid, ro og god stemning.
Det skal ikke være i forbindelse med, at man eksempelvis har haft et skænderi over rygning eller usund livsstil. Hvis man tager snakken på et tidspunkt, hvor man er stresset, ender det sjældent godt.

Tal ud fra dine følelser for den anden

Hold altid bolden på din egen banehalvdel. Du kan eksempelvis sige: "Jeg er bekymret for din hoste, så vil du få det undersøgt? Det vil give mig ro" eller "Jeg er bange for at miste dig, og jeg vil gerne beholde dig i mit liv".
Modtageren skal forstå, at det er et udtryk for omsorg. Man kan nemlig ikke argumentere imod, at nogen er bekymret. Det vil på de fleste virke omsorgsfuldt i stedet for bebrejdende eller bestemmende.

Hold dit budskab kort og ærligt

Hvad er vigtigt at få igennem til den anden? Tænk over det, og tænk på, hvordan du får sagt essensen af det.
Jo længere forklaringer, jo mere står folk af. Hvis du siger en masse om, at vedkommende burde stoppe med at ryge eller spise flere grøntsager, vil du sansynligvis kun møde modstand.