Kender du de syv tegn på kræft? Det gjorde 68-årige Erling Fjeldsted ikke - det var ved at koste ham livet

Nogle af symptomerne kender de fleste, mens andre også forbindes med mange andre sygdomme end kræft.

Det er en af de mest frygtede folkesygdomme herhjemme. Alligevel halter danskerne i den grad bagefter de skandinaviske naboer, når det kommer til at opdage kræft i de tidlige sygdomsstadier.

En af grundene til det er, at mange overser mulige symptomer og ikke går til lægen i tiden.

En af dem er 68-årige Erling Fjeldsted fra Vojens.

- Jeg havde problemer med at synke maden. I begyndelsen troede jeg bare, at jeg ikke tyggede min mad godt nok, fortæller Erling Fjeldsted.

Han slog det hen i et halvt år uden at gå til læge.

Om kræft i Danmark

  • Kræft opstår, fordi celler i kroppen begynder at vokse ude af kontrol.
  • Hver tredje dansker får kræft, før de fylder 75 år.
  • Kræft er den hyppigste dødsårsag blandt danskerne.
  • Hvert år får flere end 37.200 danskere kræft – det er 102 om dagen.
  • Tæt ved 15.500 danskere dør af kræft om året – det er 42 om dagen.
  • Knap 285.000 danskere lever med en kræftdiagnose.
  • Der findes mere end 200 forskellige kræftformer.
  • Forskning leder hele tiden til nye fremskridt og nye måder at behandle kræft på. Det betyder, at flere overlever kræft eller lever længere med sygdommen.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

- Jeg synes ikke, det var nødvendigt at gå til læge. Jeg havde det jo godt og fejlede ikke noget. Det var kun engang imellem, at maden sad fast nede i spiserøret, fortæller Erling.

Men symptomerne undrede dog hans kone, Marie. Hun insisterede på, at han skulle gå til læge. Til sidst satte hun foden ned og nægtede at tage på ferie med sin mand, før han var blevet undersøgt af lægen.

Modstræbende tog Erling Fjeldsted til læge, selvom han egentlig synes, det var noget pjat. Det viste sig dog at være en beslutning, der reddede hans liv.

- Der blev taget en blodprøve og bagefter fik jeg foretaget en kikkertundersøgelse. Lægerne fandt en svulst på otte centimeter nede i spiserøret, fortæller Erling Fjeldsted.

Lægebesøg kan være afgørende

Det kan have afgørende betydning at komme hurtigt til læge, forklarer cheflæge Niels Kroman fra Kræftens Bekæmpelse.

- Jo tidligere man opdager kræft, jo større er chancen for, at du kan blive helbredt - og at du kan blive helbredt på en skånsom måde uden stråler og kemoterapi, siger Niels Kroman.

Ifølge cheflægen er de fleste gode til at gå til lægen, hvis de opdager knuder eller modermærker, der ser anderledes ud.

Ved symptomer som hoste og hæshed, uforklarligt vægttab og ændret afføringsmønster venter mange dog for længe.

Især mændene er dårlige til at tage hånd om helbredet og komme afsted til lægen.

De syv tegn

Derfor har Kræftens Bekæmpelse i år udpeget syv symptomer på kræft, du bør være ekstra opmærksom på:

  • Længerevarende synkebesvær

  • Uforklarligt vægttab

  • Længerevarende hoste eller hæshed

  • Uforklarlig blødning

  • Ændrede modermærker eller sår, der ikke vil hele

  • Ændret afføringsmønster

  • Knuder eller hævelser

Oplever du et eller flere symptomer, behøver det dog ikke være kræft. Det kan også være en almindelig forkølelse eller anden sygdom, men det er kun lægen, der kan afgøre det.

Så, hvornår skal man gå til læge? Det får du svaret på her:

square to 16x9

Halter bagefter Norge og Sverige

Sidste år viste en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, at hver anden dansker ikke ville gå til lægen, hvis de oplevede ændret afføringsmønster i mere end to uger.

Omkring hver tredje dansker ville ikke gå til lægen, hvis de oplevede et uforklarligt vægttab, hoste eller hæshed.

Det er netop den udvikling, der er det livsfarlige ved kræft

Niels Kroman, professor og cheflæge i Kræftens Bekæmpelse

Samtidig lever danskerne mere usundt end nordmændene og svenskerne, fordi vi ryger og drikker mere per indbygger. Den kombination betyder, at sygdommen ofte er mere fremskreden og sværere at behandle, når danskerne endelig opsøger læge.

På det tidspunkt kan kræftcellerne nemlig have spredt sig til andre steder i kroppen, end hvor de begyndte. Og jo længere tid, du går med kræft, jo større er risikoen for, at der er blevet dannet nye svulster andre steder.

- Det er netop den udvikling, der er det livsfarlige ved kræft, siger Niels Kroman.

Voksne børn kan være tilbøjelige til at overse forældrenes symptomer

Merete Mærsk, psykolog i Kræftens Bekæmpelse

Sådan tager du den svære samtale

Mange vil ofte selv bemærke hæshed og vægttab, men ikke alle reagerer på det.

Derfor kan det være en god idé som pårørende at kommentere det, men den samtale er mange bange for at tage. Det forklarer psykolog Merete Mærsk fra Kræftens Bekæmpelse.

Undersøgelse  fra Kræftens Bekæmpelse
Undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse Foto: TV 2 Grafik/Kræftens Bekæmpelse

- Nogle vil måske frygte, at den anden person føler sig gået for nær. At man blander sig i noget, man ikke bør blande sig i. Men erfaring viser, at det sjældent er tilfældet, siger Merete Mærsk.

Det kan være svært for eksempelvis voksne børn at tale med deres forældre om sygdom, viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Her svarer fire ud af ti danskere, at de tier om forældres tegn på sygdom i stedet for at opfordre til et lægebesøg. Ifølge Merete Mærsk kan tavsheden handle om frygten for at miste forældrene og det uvante i at skulle drage omsorg for dem.

- Voksne børn kan være tilbøjelige til at overse forældrenes symptomer, fordi de på den måde undgår konfrontationen med, at forældrene ikke lever for evigt. Som barn er man vant til, at forældrene er de stærke omsorgsgivere, der altid er der. Men med tiden vil rollerne ændre sig, og det kan være svært for begge parter, siger hun.

Erling overlevede

Erling Fjeldsted er i dag 68 år gammel. Det er syv år siden, han fik konstateret kræft i spiserøret. Han fik kemoterapi og blev opereret i spiserøret. Året efter var han kræftfri. I dag er han meget taknemmelig for, at konen Marie var så stædig omkring lægebesøget.

- Det, at min kone fik mig afsted til lægen, betyder, at kræftsvulsten ikke havde bredt sig. Den var kun i spiserøret, og så var kræften lettere at stoppe, siger han.

Det reddede Erlings liv.

- Det har simpelhen betydet, at jeg er overlevet og stadigvæk har et godt liv. Mærker I nogle af de syv symptomer, så kom til læge, opfordrer Erling Fjeldsted.

Men hvad siger man til en person, som man er bekymret for er syg? Det giver Merete Mærsk her tre gode råd til:

Tre gode råd til samtalen, der kan redde liv

Vælg et tidspunkt, hvor der er ro

Tag snakken et sted, hvor I er uforstyrret. Det kan være, at I drikker en kop kaffe sammen eller går en tur sammen. I behøver ikke sidde direkte over for hinanden og snakke. Det vigtige er, at der er tid, ro og god stemning.
Det skal ikke være i forbindelse med, at man eksempelvis har haft et skænderi over rygning eller usund livsstil. Hvis man tager snakken på et tidspunkt, hvor man er stresset, ender det sjældent godt.

Tal ud fra dine følelser for den anden

Hold altid bolden på din egen banehalvdel. Du kan eksempelvis sige: "Jeg er bekymret for din hoste, så vil du få det undersøgt? Det vil give mig ro" eller "Jeg er bange for at miste dig, og jeg vil gerne beholde dig i mit liv".
Modtageren skal forstå, at det er et udtryk for omsorg. Man kan nemlig ikke argumentere imod, at nogen er bekymret. Det vil på de fleste virke omsorgsfuldt i stedet for bebrejdende eller bestemmende.

Hold dit budskab kort og ærligt

Hvad er vigtigt at få igennem til den anden? Tænk over det, og tænk på, hvordan du får sagt essensen af det.
Jo længere forklaringer, jo mere står folk af. Hvis du siger en masse om, at vedkommende burde stoppe med at ryge eller spise flere grøntsager, vil du sansynligvis kun møde modstand.