Danskere donerede til Knæk Cancer - så meget blev der samlet ind

141.895.200 kroner blev det samlede beløb ved årets Knæk Cancer-indsamling. Nu skal pengene fordeles på 12 projekter.

Lørdag aften blev der doneret beløb i alle størrelser, da 'Knæk Cancer Live' rullede over skærmen for syvende år i træk.

Det samlede beløb endte på 141.895.200 kroner. Et beløb, som Jesper Fisker, der er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, er taknemmelig for.

Tidligere indsamlingsresultater

2017: 156.721.824 kroner

2016: 168.242.410 kroner

2015: 145.786.179 kroner

2014: 156.429.031 kroner

2013: 144.641.805 kroner

2012: 102.530.846 kroner

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

- Jeg er så fantastisk stolt. Det viser virkelig, at det her er en sag, som vi i hele Danmark, bakker op om. Det bliver man ydmyg og kolossalt stolt over, siger Jesper Fisker.

Det samlede beløb for Knæk Cancer vil formentlig blive højere end det beløb, som showet sluttede på lørdag aften. Det skyldes, at mange donationer hvert år først tikker ind de efterfølgende dage.

Det går pengene til

Kræftens Bekæmpelse har i år udvalgt 12 indsatsområder, der kan få støtte og gavn af Knæk Cancer-pengene.

Projekterne omfatter blandt andet kræftforskning, forebyggelse og hjælp til pårørende. Og beløbets størrelse gør, at alle projekter vil få støtte.

- Jeg synes, at vi skal glæde os alle sammen over, at kampen mod cancer er blevet styrket efter i aften, siger Jesper Fisker og tilføjer:

- Nu skal pengene ud at arbejde i det sundhedsvæsen, som det her beløb jo også er en hyldest til.

De 12 projekter

De 12 projekter er udpeget i samarbejde med et rådgivende udvalg, som har indhentet en række forslag, der rammer så bredt som muligt.

Om kræft i Danmark

  • Kræft opstår, fordi celler i kroppen begynder at vokse ude af kontrol.
  • Hver tredje dansker får kræft, før de fylder 75 år.
  • Kræft er den hyppigste dødsårsag blandt danskerne.
  • Hvert år får flere end 37.200 danskere kræft – det er 102 om dagen.
  • Tæt ved 15.500 danskere dør af kræft om året – det er 42 om dagen.
  • Knap 285.000 danskere lever med en kræftdiagnose.
  • Der findes mere end 200 forskellige kræftformer.
  • Forskning leder hele tiden til nye fremskridt og nye måder at behandle kræft på. Det betyder, at flere overlever kræft eller lever længere med sygdommen.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Udover at hjælpe pårørende, skal Knæk Cancer-pengene også være med til både at forebygge kræft gennem forskning og hjælpe de mange mennesker, der overlever. 

Herunder kan du læse om alle 12 indsatsområder, og hvorfor Kræftens Bekæmpelse prioriterer netop disse områder.

Det går Knæk Cancer-pengene til i år

Børnecancerfonden

Omkring 200 danske børn under 19 år får hvert år kræft. Fire ud af fem overlever deres diagnose, men mange har varige skader efter den intensive behandling.
Derfor støtter Kræftens Bekæmpelse Børnecancerfonden i deres arbejde med at forske i diagnostik og behandling, samt at støtte de familier og børn, der rammes, med viden, rådgivning og aktiviteter.

To nationale forskningscentre

To nationale forskningscentre skal bidrage med nye forskningsresultater og samtidig sikre et større samarbejde mellem hospitaler, klinikere og andre relevante aktører. Det skal blandt andet medvirke til at sikre, at forskningsresultaterne når ud til alle relevante kræftenheder i Danmark.
Det fastlægges først i løbet af oktober, hvad forskningscentrene skal fokusere på, men der er mange områder i spil, for eksempel resistent kræft, eksperimentel kirurgi, multisygdom og kræft, patientinddragelse, ældre og kræft.

Unge forskere

Der er behov for at udvikle og forfine forskellige behandlingsmetoder. Heldigvis er der flere unge danske kræftforskere, som har et stort potentiale for at gøre dette.
Derfor vil Kræftens Bekæmpelse gerne investere i nogle af de lovende unge kræftforskere, som dagligt møder kræftpatienterne og deres problemer. Det kan forkorte vejen mellem arbejdet i laboratorierne til patienterne.

Pårørende

Pårørende til kræftpatienter bliver belastet, når deres nære rammes af kræft. De påtager sig ofte rollen som tovholder for sygdomsforløbet samt de praktiske opgaver, der får hverdagen til at fungere. Derudover bruger de pårørende også mange kræfter på at støtte eventuelle andre pårørende. Mange oplever dog at mangle støtte fra sundhedspersonalet til at overskue de mange udfordringer og efterspørger opmærksomhed på, hvordan de kan blive inddraget i sygdomsforløbet.
Derfor har Kræftens Bekæmpelse afsat midler til at undersøge, hvordan man i fremtiden kan hjælpe de pårørende.

De syv tegn

Tidlig opsporing af kræft er afgørende for en god, skånsom og effektiv behandling og øger muligheden for at overleve. Symptomkendskab og tidlig lægesøgning er helt centrale faktorer for, at dette kan ske. 
Siden 2015 har kampagnen De 7 tegn haft fokus på at øge danskerne viden om tegn, der kan være symptomer på kræft, og på at motivere danskerne til at gå til læge, hvis de oplever et af tegnene. Kampagnen har allerede betydet, at kendskabet til symptomer på kræft er steget, og at flere har søgt læge. Men arbejdet fortsætter, så endnu flere kan komme til lægen i tide.

Praktiserende læger og kræft

Kræftens Bekæmpelse vil – sammen med de praktiserende læger og regionerne – arbejde på at styrke de praktiserende lægers indsats i mødet med kræftpatienter. Praktiserende læger er centrale i de fleste kræftpatienters forløb – både fordi deres tidlige reaktion er afgørende for, om behandlingen lykkes, men også fordi deres støtte under og efter behandling er essentiel for mange kræftpatienter.

Fuld af Liv – mindre alkohol til unge

Hvert år får mindst 1.800 danskere en kræftsygdom som følge af deres alkoholindtag. Siden 2014 har Kræftens Bekæmpelse, i samarbejde med TrygFonden, via kampagnen Fuld af Liv sat fokus på danske unges tidligere alkoholdebut samt deres store alkoholforbrug. Det har ført til øget dialog mellem unge, forældre og relevante aktører om, hvordan vi i fremtiden kan undgå, at alkohol er mere reglen end undtagelsen i dansk ungdomskultur. Arbejdet skal fortsætte – både nationalt og lokalt – for på sigt at forebygge de mange alkoholrelaterede kræfttilfælde.

Tidlig ’Breaking News’

Når der afholdes store internationale forskningsmøder på kræftområdet, kommer der ofte ’Breaking News’ med nye behandlingsmetoder eller indsatser, der tilsyneladende har vist gode resultater. Men der går typisk lang tid, inden sådanne nye tilbud afprøves i for eksempel Danmark.
Kræftens Bekæmpelse afsætter derfor midler til, at betydelige positive resultater mere effektivt bliver afprøvet her i landet og derved hurtigere kan finde vej til de danske patienter.

Ny medicin og bedre patientinvolvering

Ny kræftmedicin tages i brug på baggrund af grundige videnskabelige undersøgelser, men når medicinen anvendes i almindelig daglig praksis, kan erfaringen med medicinen være anderledes end den i laboratorierne. For eksempel anvendes medicinen ofte til en bredere patientgruppe, hvor patienterne kan have flere samtidige sygdomme, og der kan opstå andre bivirkninger end dem, der oprindeligt er undersøgt.
Kort sagt er der brug for mere viden om, hvordan den nye medicin modtages, og hvem den gavner eller ikke gavner – både via patienters og lægers erfaringer.

Fælles beslutningstagning

Flere undersøgelser viser, at patienter ville have valgt anderledes, hvis de var bedre informeret om fordele og ulemper og virkninger og bivirkninger af forskellige behandlingsformer. Ønsket er, at patienter og pårørende i endnu højere grad skal med på råd, når der skal træffes en beslutning om behandling, samtidig med at det gode beslutningsgrundlag for patient og læge fortsat sikres.
Kræftens Bekæmpelse er kommet med en række bud på forskellige tiltag og har etableret et netværk, kaldet 'Sammen om valg', der skal understøtte den fremtidige implementering af tiltagene.

Bevar normalvægten – forebyg kræft

Overvægt øger risikoen for at udvikle 13 kræftformer, heriblandt nogle af de hyppigste kræftformer som for eksempel tyktarmskræft og brystkræft. Forskning viser, at overvægt desværre er et stigende sundhedsproblem i Danmark, og prognoser peger på, at andelen af overvægtige og svært overvægtige vil stige fra ca. 50 procent af danskerne i dag til 70 procent i 2045. Det vil betyde 50.000 nye kræfttilfælde som følge af overvægt. Det er svært at behandle overvægt, og derfor er forebyggelse meget vigtig.
Kræftens Bekæmpelse vil derfor fokusere på at knække fedmekurven gennem samfunds- og normændringer, som kan hjælpe alle danskere med sundere kostvaner og mere fysisk aktivitet.

Bugspytkirtel- og æggestokkræft

Bugspytkirtelkræft og kræft i æggestokkene er to meget alvorlige kræftsygdomme med høj dødelighed. Kræftens Bekæmpelse vil derfor forbedre indsatsen på de to områder. Dansk Pancreas Gruppe og Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe skal hjælpe med at pege på områder i udrednings- og behandlingsforløbet, hvor der er særlig grund til at forske i forbedringer af indsatsen.