Lægerne gav kræftsyg tre måneder at leve i - nu har han levet tre år med ny medicin

62-årige Claus Tvernø nægtede at tro på, at han kun havde omkring tre måneder tilbage at leve i. Men han glemmer aldrig ordene.

Der var stille i bilen hjem den dag. Hverken Claus Tvernø eller hans kæreste sagde noget. 

De kørte fra Herlev Hospital og hjem til den lejlighed, de lige var flyttet ind i sammen. Men nu havde de fået en besked, som ændrede alt.

Scanningsbillederne viste, at Claus havde kræft i bugspytkirtlen og leveren. Det var derfor, han havde haft så ondt i maven, siden han spiste burger på flyttedagen. 

Allerede under samtalen med lægen, havde Claus lukket sig ind i sin egen verden. Derfor var det kæresten Helle Kaltoft, der spurgte, hvor mange år han havde igen. Men der var ikke tale om år, sagde lægen. 

- Det er måneder. Tre måneder. 

Claus Tvernø glemmer aldrig den dom han fik af lægen på Herlev Hospital. - Det har fulgt mig lige siden. Nogle gange kan jeg høre de der ord:
Claus Tvernø glemmer aldrig den dom han fik af lægen på Herlev Hospital. - Det har fulgt mig lige siden. Nogle gange kan jeg høre de der ord: "Tre måneder", siger han. Foto: TV 2

Tænkte, at de tog fejl

Derfor var parret tavse. Og da de nåede hjem til lejligheden, sad Claus Tvernø lidt for sig selv. 

- Jeg skulle lige tygge den. For jeg havde det jo faktisk godt og tænkte: "De må sgu tage fejl. Det kan jo ikke være rigtigt, at jeg ikke har mere end tre måneder igen". Men omvendt siger de jo ikke sådan noget for sjov, fortæller han til TV 2. 

Allerede på det tidspunkt ville den 62-årige motorcykelentusiast ikke acceptere, at dét var udsigten for hans liv.  

- Det havde jeg slet ikke tid til. Jeg havde lige fundet en kæreste, og jeg havde tre børn selv og to bonusbørn. Jeg havde ikke tid til at stille træskoene allerede, gengiver han. 

Og det skulle vise sig, at lægen på Herlev Hospital rent faktisk tog fejl.  

Nægtede at give op

I dag er der gået mere end tre år siden den dag i februar 2015, hvor Claus Tvernø fik beskeden. Takket være de to piller han spiser hver morgen og hver aften, lever han stadig.

Lørdag er han med i indsamlingsshowet 'Knæk Cancer Live', hvor danskerne kan donere penge til kræftramte og deres pårørende. For Knæk Cancer spiller en særlig rolle i Claus' historie. 

Når jeg er alene, kan jeg godt tænke: "Hvad fanden gør de, hvis jeg pludselig ikke er her mere?"

Claus Tvernø

Godt et år efter lægens besked nåede det ellers dertil, hvor længerne sagde, der ikke var mere at gøre.

To kemoforløb havde ikke stoppet kræften, og i juli 2016 blev han henvist til endestationen. En palliativ afdeling, som kunne passe på ham den sidste tid.

Claus Tvernø med de piller, som holder hans kræftsygdom nede.
Claus Tvernø med de piller, som holder hans kræftsygdom nede. Foto: Tomas Bertelsen / Kræftens Bekæmpelse

Han fik endda at vide, at der var en seng klar til ham, når han fik brug for den. Men Claus Tvernø nægtede at give op. 

- Både privat og især jobmæssigt har jeg altid gjort meget for at få min vilje igennem. Det her kunne jeg simpelthen ikke acceptere. Det var min holdning. Jeg ville kæmpe, indtil jeg ikke kunne mere, siger han. 

Derfor søgte han efter andre muligheder. Opsnusede navn og telefonnummer på en læge, der skulle i gang med et nyt forsøg på Herlev Hospital. Og den kontakt blev åbningen til behandlingen, som har sat Claus Tvernøs kræftsygdom i dvale. 

Greb ud efter forsøgsmedicin

Lægen sendte ham videre til Rigshospitalets Fase 1 Enhed, som afprøver nye lægemidler. Her kan kræftpatienter, der ikke har andre muligheder, få forsøgsbehandling med den allernyeste kræftmedicin.

Hvad laver Fase 1 Enheden?

Rigshospitalets Fase 1 Enhed kaldes også 'Enhed for Eksperimentel Kræftbehandling'. Her gennemføres de allertidligste forsøg med nye kræftlægemidler. 

På enheden startes nye og komplekse behandlinger inden de implementeres bredt på andre kræftafdelinger i Danmark.

Patienter med meget sjældne kræftformer og patienter med hyppigere kræftformer, hvor al dokumenteret behandling er afprøvet, kan henvises til Fase 1 Enheden. 

Kilde: Rigshospitalet

Siden 2013 har enheden blandt andet arbejdet med at udvikle behandlinger, som er målrettet den enkelte patients kræftsygdom. Gennem en vævsprøve kan lægerne klarlægge, hvilke gener der styrer kræften. Med den viden kan de i særlige tilfælde finde et lægemiddel, der teoretisk set kan have en effekt.

Hvert år tilbyder de derfor ny behandling – og nyt håb – til omkring 100 kræftpatienter.

For mange har kræften desværre spredt sig så meget, at de ikke får gavn af forsøget. Men anderledes var det for Claus Tvernø.

Var jeg ikke kommet ind til dem, havde jeg ikke været her i dag

Claus Tvernø

Han blev en del af et forskningsprojekt, som i 2014 fik halvanden million kroner i støtte fra Knæk Cancer. Og 24. oktober 2016 – efter flere møder, minutiøse undersøgelser, scanninger og en biopsi – tog Claus Tvernø den nye medicin for første gang.

Bivirkningerne har været kvalme, dårligere hørelse og meget væske i kroppen. Så meget, at Claus i dag ikke kan passe sit gamle tøj. Men han overvejede slet ikke at takke nej. 

- Jeg var ikke bange. Jeg greb ud efter det, for jeg havde ikke så meget andet at gøre. Alternativet kunne jeg ikke bruge til noget, siger han. 

Knuderne vokser ikke

Efter tre måneder fik han de første gode resultater, som har varet ved de seneste to år. Den nye type medicin virker. Lægemidlet hæmmer lige præcis den genforandring, der styrer hans kræftsygdom. 

Medicinen holder derfor kræften i ro, og nogle af kræftknuderne er endda blevet mindre. I leveren er de faktisk en del mindre, end da han gik i gang.

- Det er imponerende, siger overlæge Morten Mau Sørensen, der er leder af Fase 1 Enheden. 

- Vi har en vision om, at det kan ske for alle patienter i fremtiden. At vi kan skræddersy behandling til den enkelte patients profil, fortsætter han. 

Claus Tvernø sammen med overlægen Morten Mau Sørensen, der er leder af Fase 1 Enheden på Rigshospitalet.
Claus Tvernø sammen med overlægen Morten Mau Sørensen, der er leder af Fase 1 Enheden på Rigshospitalet. Foto: Tomas Bertelsen / Kræftens Bekæmpelse

Den nye medicin har givet stor lettelse hos Claus Tvernø og hans familie. I dag går han til kontrolscanninger hver tredje måned, og ikke én gang har der været tegn på forværring.  

- Alle har jo været utroligt kede af det og bange for at miste, så det har været dejligt hver gang, jeg kunne melde tilbage, at der er ikke noget at være bange for. Der er stadigvæk styr på det, siger han. 

- Hvad gør de, hvis jeg smutter?

Familien har gennem hele sygdomsforløbet forsøgt at holde håbet højt. For ingenting bliver jo bedre af, at man går rundt og er ked af det, mener Claus.

Derfor gjorde han meget ud af at overbevise både sin kæreste – som i dag er hans kone – og deres fem børn om, at alting nok skulle gå. Og i dag tror de på, at Claus stadig har mange gode år foran sig endnu.

Men de ved også, at hver dag skal nydes. For Claus Tvernø bliver aldrig rask. Selvom kræften holdes nede og svinder ind, kan sygdommen ikke helbredes. Og det er ikke sikkert, det bliver ved med at gå godt. 

- Det ligger da i baghovedet, men jeg er heldigvis god til at prøve at skubbe det lidt i baggrunden, siger Claus og fortsætter:  

- Når jeg er alene, kan jeg godt tænke: "Hvad fanden gør de, hvis jeg pludselig ikke er her mere? Og har jeg nu styr på det hele, så de ikke skal slås med en hel masse?". 

Claus Tvernø har interesseret sig for motorcykler, siden han var 18. Men i mange år samlede motorcyklen støv, fordi han arbejdede for meget. Det er ikke tilfældet længere.
Claus Tvernø har interesseret sig for motorcykler, siden han var 18. Men i mange år samlede motorcyklen støv, fordi han arbejdede for meget. Det er ikke tilfældet længere. Foto: Tomas Bertelsen / Kræftens Bekæmpelse

Men lige så snart konen kommer hjem fra arbejde, eller børnene træder ind ad døren, tænker han ikke rigtig på det. Timerne på hans motorcykel har samme effekt: 

- Når jeg kører på motorcyklen eller går ude på værkstedet og polerer den, så glemmer jeg det sgu næsten, siger han.

- Min familie og den motorcykel er nok det, der har gjort, at jeg kunne holde modet oppe. 

Lader glæden styre

Det er ting som disse, der gør, at Claus Tvernø er en mand, som sætter pris på at vågne hver morgen. Før i tiden arbejdede han meget. I en periode brugte han alle uges syv dage på at sælge biler. Men da han fik kræft, hev han i håndbremsen. Skar ned.

Efterfølgende blev han tvunget til det, fordi kemoen tog hårdt på ham og gav ham et liv som førtidspensionist.

Nu bruger han sine dage på motorcyklen, hvis vejret og helbredet tillader det. Og så nyder han sine gåture. At se på solen, når han lufter hund om morgenen, og at lægge mærke til, hvordan bladene folder sig ud.

- Jeg ser alle de der små livstegn, som jeg ikke lagde mærke til før i tiden, uddyber han og fortæller, hvor taknemmelig han er for, at han fik lov til at blive en del af det forskningsprojekt på Rigshospitalets Fase 1 Enhed: 

- Jeg vil gerne være med til at kaste lys på den afdeling i håb om, at de får tilført flere midler. Det er faktisk derfor, jeg har sagt ja til at være med i Knæk Cancer i år. Var jeg ikke kommet ind til dem, havde jeg ikke været her i dag, siger han.