Studievært rørt til tårer på tv: - Det går i maven, det der

Morten Ankerdal fra TV 2 fældede en tåre, da han så et videoklip om kræft. Det mindede ham om de sidste samtaler med sin far.

- Det går i maven, det der, synes jeg. 

Stemmen knækker over, og Morten Ankerdal slår blikket ned. Tydelig rørt over det videoklip, han lige har set.

- Det er jo præcis det, som jeg også havde med min far, siger han så til kollegaen Ida Wohlert.

Reaktionen kom, fordi studieværten fra 'Go’ morgen Danmark', Morten Ankerdal, så et videoklip med to veninder, der taler om, at den ene risikerer at dø af kræft.

Den kræftramte spørger sin veninde, hvad hun betyder for hende. Veninden svarer, at hun betyder rigtig meget, og at hun slet ikke ved, hvad hun skal gøre uden den kræftramte veninde.

Hvad siger man, når ens veninde bliver ramt af en dødelig sygdom? Video: Camilla Carlson

Det fik tårerne til at trille ned over Morten Ankerdals kind. 

- Det var en spontan følelse, der lige pludselig dukkede op, siger Morten Ankerdal.

Han mistede sin far i 2014 efter fem års sygdom med tarmkræft.

- Jeg har selv siddet i den situation. Minder og følelser væltede frem, da jeg så det klip. Selvom jeg synes, jeg er rigtig godt videre, så er jeg nok ikke så meget videre, som jeg går og tror. Savnet af min far er stærkt, erkender studieværten.

Sårbarhed er godt

Ankerdal er bestemt ikke flov over, at han blev rørt på tv. 

- Jeg synes, det er vigtigt, at man snakker om det her. Det er også vigtigt, at man erkender, at det er ok, at vi viser følelser overfor hinanden, siger han.

Relationen mellem Morten Ankerdal og faderen ændrede sig, da kræften ramte.

- Vi var jo sådan nogle typiske stenaldermænd, der ikke gik rundt og sagde, hvor meget vi betød for hinanden. Men det begyndte vi jo så på til sidst, fortæller han.

Netop derfor rammer videoklippet med de to veninder også Ankerdal ekstra hårdt.

Morten Ankerdal fra TV 2 fældede en tåre, da han så et videoklip om kræft. Det mindede ham om de sidste samtaler med sin far.
Morten Ankerdal fra TV 2 fældede en tåre, da han så et videoklip om kræft. Det mindede ham om de sidste samtaler med sin far. Foto: TV 2

- Jeg sagde præcis det samme til min far, som veninden siger i det videoklip. Jeg fortalte min far, hvad han betød for mig. Det minde forsvinder jo aldrig. Jeg kan stadig mærke følelsen, men personen er væk, siger Morten Ankerdal.

Om kræft i Danmark

  • Kræft opstår, fordi celler i kroppen begynder at vokse ude af kontrol.
  • Hver tredje dansker får kræft, før de fylder 75 år.
  • Kræft er den hyppigste dødsårsag blandt danskerne.
  • Hvert år får flere end 37.200 danskere kræft – det er 102 om dagen.
  • Tæt ved 15.500 danskere dør af kræft om året – det er 42 om dagen.
  • Knap 285.000 danskere lever med en kræftdiagnose.
  • Der findes mere end 200 forskellige kræftformer.
  • Forskning leder hele tiden til nye fremskridt og nye måder at behandle kræft på. Det betyder, at flere overlever kræft eller lever længere med sygdommen.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Kræften rammer hver tredje

Hver tredje dansker rammes af kræft, før de fylder 75 år, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse. Blandt mændene dør 40 procent inden for de første fem år med en kræftdiagnose. 

- Jeg oplever det hele tiden. Folk omkring mig bliver ramt af kræften, siger Morten Ankerdal.

Hans egen familie har ændret sig, efter faderen døde af kræft.

- Det har jo betydet en forandring for hele familien. Alle de følelsesmæssige spørgsmål dukker op, og pludselig skal hele familien forholde sig til døden, siger han.

Jeg er blevet mere bevidst om, at jeg er her på lånt tid

Morten Ankerdal

Han oplever, at døden har gjort familiemedlemmerne mere åbne om følelser. Det kan der være noget positivt i, siger han. 

- Jeg synes, vi er kommet et sted hen, hvor vi kan vise den sårbarhed.  Det minder os om, hvad vi betyder for hinanden. Når vi skæller alt væk, så er det det, livet handler om, siger han.

Indsamlingen til Knæk Cancer har eksisteret i seks år og opstod derfor midt i faderens sygdomsforløb.

- Derfor har Knæk Cancer været ekstra vigtigt for mig. Det har altid mindet mig om, hvad kræft har gjort ved hele min familie, siger Morten Ankerdal.

Lært at prioritere

Faderens død har ændret Morten Ankerdals liv. Han stoppede op og lærte at prioritere mere. 

- Jeg er mere bevidst om, hvad der betyder noget i mit liv. Hvis noget nager mig, så får jeg ryddet ud i det, så jeg lader ikke bare stå til. Det gælder både i forhold til arbejde og relationer, siger han.

Han har tidligere haft rigtig svært ved at sige nej, men det er han blevet bedre til nu. 

- Det er der, jeg ligner min far mest. Problemet er, at man kan komme til at såre de nærmeste, fordi man altid lige skal noget andet, erkender Morten Ankerdal.

Studieværtens liv har ændret sig for altid.

- Jeg er blevet mere bevidst om, at jeg er her på lånt tid. Man skal passe på med at sige, ”det gør jeg bare næste år”. Ingen af os ved, hvor længe vi er her, slutter Morten Ankerdal.

Herunder giver psykolog Laura Rosenvinge Kjersgaard fra Kræftens Bekæmpelse fem råd til at tale om de svære ting:

Sådan taler du om det, der er svært

Tal om samtalen, før du stiller spørgsmålene

Det kan være en god idé at sætte ord på, hvorfor noget er svært at tale om, før man stiller de svære spørgsmål. Eksempelvis kan man sige:
- Jeg kan mærke, at jeg har svært ved at tale om, at det pludselig kan gå den forkerte vej, men jeg har brug for, at vi snakker om det. Kan vi finde en måde at gøre det på?
Oftest er det rarest for begge parter at starte med de lidt lettere spørgsmål og derfra tage hul på de mere alvorlige.

Tal om plan A og plan B

Folk har forskelligt udgangspunkt, når de bliver ramt af alvorlig sygdom, og nogen vil opleve, at man giver op, hvis man begynder at tale om eksempelvis døden.
Ved at tale om en plan A og en plan B kan man erkende det håb og eksempelvis sige:
- Plan A er, at du overlever, og den plan bakker jeg 100 procent op om. Men jeg har brug for, at vi også laver en plan B for, hvad vi gør, hvis det ikke går, som vi håber.
Ved at italesætte to planer får man en vej ind til at tale om de svære ting, selvom man er to forskellige steder.

Tal om de svære ting tidligt i sygdomsforløbet

For mange giver det en ro at tale om tanker og bekymringer, før det måske egentligt er aktuelt at handle på.
Det kan handle om bekymringer for en smertefuld død. Det kan også være tanker, der kredser om spørgsmål som: "Hvad skal der ske med vores børn, hvis jeg ikke er her mere?"
Ved at tale om de ting tidligt i sygdomsforløbet og blive afklaret med de spørgsmål, får mange ro til at fokusere på selve sygdomsforløbet.

Sænk forventningerne

Timing er aldrig perfekt. Der er mange, der tænker, at man lige skal overstå en fødselsdag eller et familiearrangement, før man tager snakken. Men ofte kommer der aldrig et perfekt tidspunkt.
Sænk forventninger om, hvordan det skal foregå. Måske opstår samtalen spontant - og måske får I ikke talt om alt det, du gerne ville, første gang I snakker om det. Nogle personer skal have tid til at reflektere yderligere, når det handler om svære emner.

Tilpas samtalen til relationen

Find en måde at tale sammen, som passer til netop jeres relation. 
Har man en tæt relation og taler ofte sammen, kan det virke fint at tage snakken, når man ses. Det kan være under en gåtur, fordi det automatisk giver plads til pauser og til at tale om andre ting på vejen.
Snakker man sjældent sammen, kan det være en idé at starte samtalen på skrift.
Det kan man gøre ved at sende et brev eller en mail om det, man gerne vil tale om. Det giver den anden mulighed for at forberede sig.