Tom Noack

16x9

Født 1977, er søn af Susanne og afdøde Alex Noack.  Toms søster er Jackie Noack, som er gift med Norskovs borgmester, Martin Kierkegaard.

Tom er opvokset i Norskov og er gammel ungdomskammerat med Casper 'Bonden' Bondesen og Martin Kierkegaard. De tre spillede ishockey sammen og udgjorde den stærke A-kæde. En intens ungdomsforelskelse i Diana Bondesen blev afgørende for hans livsvalg. Tom måtte flygte fra Norskov og følelser, som var stærkere end ham selv. Han gik først i militæret, siden i politiet, hvor han har skabt sig en stor karriere.

Tom er et begavet og følsomt menneske, som aktivt bruger sin intuition i sit politiarbejde. Han forstår at lytte, både til omgivelserne og til sin egen indre stemme samtidig med, at han forsøger at efterleve et ideal om at respektere andre mennesker. I sit job er Tom bestandigt på en prøve, der må vise, om man kan være blid, uden at være svag; stærk, uden at blive hård; respektfuld uden selv at miste værdighed.

Læs mere om de øvrige karakterer her