Forvirret Natasja Crone: Her afbryder Margrethe direkte tv

Se hele det store fødselsdagsshow for dronning Margrethe, 'Festaften i Musikhuset Aarhus,' på TV 2 PLAY.

Natasja Crone og hendes medværter blev onsdag aften pludselig afbrudt på direkte tv af selveste dronning Margrethe og resten af kongefamilien.

Normalt er tv-værten Natasja Crone roligheden selv, og hun lader sig yderst sjældent hyle ud af den på direkte tv. 

Men det var nu alligevel, hvad der skete, onsdag aften på TV 2, efter det store fødselsdagsshow for dronning Margrethe i Musikhuset Aarhus.

Læs også: Ulla T. irettesætter Natasja Crone: - Det siger man ikke!

Her stod den erfarne tv-vært sammen med blandt andre Morten Ankerdal og Ulla Terkelsen og var i færd med at evaluere showet, da den royale ekspert ved bordet, Anna von Lowzow, afbrød samtalen.

- Så, nu kommer regentparret, og så er det, vi bukker og nejer, sagde hun, hvortil en forvirret Natasja Crone spurgte:

- Det gør vi også eller?

Læs også: Se de kendtes hilsener til dronningen: Hvis Margrethe var til piger...

Og ja, live-tv er altså ingen undskyldning for ikke at neje for dronningen og resten af den kongelige familie, så Natasja Crone og det øvrige ekspertpanel måtte pænt vende ryggen til seerne og neje og bukke for kongefamilien, der gik forbi dem på vej af ud af Musikhuset.

Efterfølgende gik der også lige nogle sekunder, før forvirringen aftog.

Se klippet ovenfor.

Se hele det store fødselsdagsshow for dronning Margrethe, 'Festaften i Musikhuset Aarhus', på TV 2 PLAY.

Natasja Crone informerer ekspertpanelet om de royales ankomst, men bliver alligevel forvirret over, hvordan hun skal forholde sig, da dronningen kommer forbi.
Natasja Crone informerer ekspertpanelet om de royales ankomst, men bliver alligevel forvirret over, hvordan hun skal forholde sig, da dronningen kommer forbi. Foto: TV 2

  • Onsdag d. 15. april kan du følge fødselsdagsmiddagen for dronning Margrethe, der bliver afholdt på Christiansborgs Slot.
  • Torsdag d. 16 april, som er Margrethes fødselsdag, står naturligvis i festens tegn. Dagen starter kl. 9 med morgenvækning på Fredensborg Slot. Klokken 12.30 kører regentparret i karet igennem København. Og klokken 20 bliver der holdt stor fødselsdagsmiddag for dronningen på Fredensborg Slot, hvor prominente og kongelige gæster fra hele Europa deltager.