Her er de mest populære sange fra Toppen af poppen

Du kan se Toppen af poppen på TV 2 PLAY

Sangene fra TV 2-programmet Toppen af poppen har de seneste år toppet de danske hitlister, og coversangene fra de populære danske kunstnere fra den nuværende sæson fortsætter med at blive streamet på livet løs.

Den nuværende sæson sluttede søndag aften, og det er Alphabeat-forsanger Stine Bramsen, der tager førerpositionen som den mest populære kunstner i musikprogrammet.

På nedenstående top 3-liste optræder hun to gange – på første- og tredjepladsen. Med Lars Lilholt-nummeret ”Hvor går vi hen, når vi når?” topper hun listen, mens hendes version af Dúné-nummeret ”Dry Lips” også sniger sig ind på listen. Mattias Kolstrup fra Dúné er også på listen.

Stine Bramsen - Hvor går vi hen, når vi går?

I anden omgang af Toppen af poppen var det den folkekære Lars Lilholt, der skulle have fortolket sine sange.
Stine Bramsen, forsanger i popgruppen Alphabeat, valgte at spille sin version af ”Hvor går vi hen, når vi går?”.  

Mattias Kolstrup - Kald det kærlighed

- Det er et nummer, der mildest talt er en udødelig evergreen i Danmark, og som alle mennesker har en mening om. Og derfor har jeg valgt at fjerne andre folks forudanelser fra nummeret og skrive en ny melodi og nogle nye akkorder, så man 100 procent kan fokusere på teksten, forklarede Mattias Kolstrup, inden han gik på scenen og gav sin version af den knap 30 år gamle kærlighedssang.

Stine Bramsen - Dry Lips

Med Dúnés største hit, Dry Lips, sikrede Alphabeat-forsangeren sig endnu en plads på denne liste, da hun optrådte med nummeret foran de andre deltagere i Skagen. 

 

Ovenstående liste er baseret på en sammentælling af antallet af afspilninger på streamingtjenesten Spotify, samt videovisninger på tv2.dk.

Følg 'Toppen af poppen' på sociale medier

Få de seneste nyheder, interviews og billeder fra 'Toppen af Poppen på Facebook her.