Rock & rul: CHARLIE viser koncerten 'Lyden af Mercur'

16x9
Oplev skuespillerne fra dramaserien 'Mercur', når vi viser 'Lyden af Mercur' på CHARLIE 21. maj. Foto: Søren Kirkegaard / TV 2

Var du også vild med den gode musik i dramaserien 'Mercur'? Hør nogle af de største hits fra dengang, når CHARLIE viser koncerten 'Lyden af Mercur'.

Værterne Stephania Potalivo og Rasmus Botoft byder seerne velkommen til en musikalsk rock'n'roll-rejse med numre som 'Lollipop', 'Tutti Frutti', 'The Locomotion' og 'Skibet skal sejle i nat'.

På scenen i Horsens Ny Teater synger flere af skuespillerne fra serien bladt andre Charlotte Fich, Jesper Lohmann, Molly Marie Blixt Egelind, Ditte Arnth og Johannes Nymark.

Også værterne Stephania Potalivo og Rasmus Botoft, der spillede henholdsvis Gitte Skovgaard og Torben Stenbæk i serien, synger duet under koncerten.

16x9
Stephania Potalivo og Rasmus Botoft under koncerten. Foto: Søren Kirkegaard / TV 2

- Det var en fornøjelse både at synge og arbejde sammen med Stephania. Jeg var faktisk ret imponeret over hende, da det er første gang, hun er vært på et show. Hun var ret cool og professionel.

- Og så var det skønt at være samlet med så mange kolleger på en og samme aften - det er efterhånden sjældent, det sker, fortæller vært Rasmus Botoft, der glæder sig til at se resultatet på skærmen.

'Lyden af Mercur' sendes i to dele på TV 2 CHARLIE søndag 21. maj klokken 20.50 og klokken 21.50.

Musikken bliver akkompagneret af Aarhus Jazz Orchestra under ledelse af Nikolai Bøgelund, og koncerten blev optaget på Horsens Ny Teater 4. maj 2017.

16x9
Thomas Ernst spillede Ib Glindemann i 'Mercur' og optræder på scenen til koncerten. Foto: Søren Kirkegaard / TV 2

Største seersucces

'Mercur', der er TV 2 CHARLIEs største succes nogensinde, havde i sine ti afsnit et gennemsnitligt seertal på cirka 450.000 (inklusive den tidsforskudte sening 1-7 dage efter tv-visningen) og knap 120.000 seere til den ugentlige genudsendelse.

16x9
Charlotte Fich på scenen i Horsens Ny Teater. Foto: Søren Kirkegaard / TV 2

Hertil kommer seningen af snigpremiererne på TV 2 PLAY, hvor ’Mercur’ også har været meget populær. 

Og der er mere guf at hente for Mercur-fans, for søndag 14. maj klokken 20.50 sender TV 2 CHARLIE dokumentaren 'Mercur - den virkelige historien'.

I programmet møder vi nogle af dem, der var med dengang: Nyhedsoplæser og båndkurér Asger Aamund, orkesterleder Ib Glindemann, rocklegende Johnny Reimar og mange flere.

16x9
Jesper Lohmann kan du også opleve på scenen, når CHARLIE viser 'Lyden af Mercur'. Foto: Søren Kirkegaard / TV 2