Her er de nominerede til Revygalla 2018

16x9
Lise Baastrup og Martin Brygmann byder velkommen til Revygalla 2018 til efteråret på CHARLIE. Foto: TV 2 / TV 2

Søndag 26. august bliver det afsløret, hvem der løber med priserne til årets Revygalla.

Søndag 26. august samles de danske revyskuespillere, når Revygalla 2018 finder sted i Cirkusbygningen i København til den årlige prisfest.

Her skal den danske revyscene hyldes ved et gallashow, og eftertragtede priser skal uddeles.

I alt er der fem statuetter på spil i løbet af aftenen: 'Årets Darling', 'Æresprisen', 'Årets mandlige kunstner', 'Årets kvindelige kunstner' og 'Årets revy'.

Alle vinderne afsløres på aftenen, og allerede nu er de nominerede til tre af priserne offentliggjort.

Årets mandlige kunstner:

Rasmus Krogsgaard, Aalborg Vinterrevy, Nykøbing F. Revyen og Randers Revyen

Thomas Mørk, Odense Sommerrevy og Aalborg Vinterrevy

Kim Brandt, Rottefælden

Årets kvindelige kunstner:

Trine Gadeberg, Kerteminderevyen og EsbjergRevyen

Merete Mærkedahl, Hjørring revyen

Lisbet Dahl, Cirkusrevyen

Årets revy 2018:

Rødvig Revyen, Revyperler

Odense Sommerrevy

Nykøbing F. Revyen

Det er ikke kun uddeling af priserne, du kan glæde dig til i årets Revygalla. For første gang byder Lise Baastrup og Martin Brygmann velkommen, da de to danner nyt værtspar ved showet. 

Revygalla bliver vist på TV 2 CHARLIE til efteråret.