Syg uden diagnose?

16x9
TV 2 dokumentar søger patienter, som i mindst ni måneder har haft alvorlige sygdomssymptomer, men som ikke har fået stillet en diagnose. Foto: TV 2

Patienter uden diagnose søges til dokumentar

TV 2 Dokumentar søger kontakt til patienter, som i mindst ni måneder har døjet med alvorlige sygdomssymptomer, men som endnu ikke har fået stillet en diagnose.

Hvis den beskrivelse passer på dig, og du er interesseret i at medvirke i en dokumentar om lange udredningstider, så skriv en mail til os (på max. én A4 side), hvor du kortfattet opridser dit sygdoms- og udredningsforløb.

Vores interesse for emnet kommer efter programmerne ’Patienten der fik nok’, ’De vaccinerede piger’ og ’Snyd eller Borrelia’.

I løbet af researchen og i tiden efter de tre programmer var vi i kontakt med flere patienter, som i måneder eller år har lidt af svære sygdomssymptomer uden at få klarhed over hvad de fejler.

Skriv  en kortfattet mail om dit forløb til mbec@tv2.dk eller keti@tv2.dk.