Pigerne er vilde med Patrick

16x9

-

Pigerne kan slet ikke stå for Patrick Nielsen. Det strømmer ind med hilsner fra piger, der synes han er lækker, og det får den røde farve frem i kinderne hos den ellers så hardcore bokser.

Når Patrick Nielsen svinger hofterne i 'Vild med dans', så smelter han pigehjerter på stribe. Det har ført til massevis af beskeder, mails og bekendelser fra piger på facebook, som alle synes, at den tatoverede bokser er noget så lækker.

"Han er hot og lækker"

"Han er SÅ nice"

"Han er lækker - ligemeget hvad"

"Synes Patrick Nielsen er for lækker"

"Vi ELSKER Patrick!!!"

"Patrick du er den sejeste danser, og fuck hvor er du lækker"

Sådan lyder bare et udpluk af de mange mange tilkendegivelser på facebook, som alle drejer sig om nogenlunde det samme. Især efter spasmageren Patrick i forrige uge havde hugget dans-redaktionens kamera og lavet en billedserie, hvor man blandt andet kunne se ham let-påklædt, eskalerede tilkendegivelserne, og én ting stod klart: Pigerne er vilde med Patrick

Hardcore bokser med røde kinder
Og selv om Patrick Nielsen ellers altid er kæk og klar til en sjov bemærkning eller til at spænde musklerne og give sin overarm et lille kys, så rødmer den kække bokser, da dans.tv2.dk konfronterer ham med pigernes affektion.

"Ehm, jamen jeg er da helt vildt smigret", siger han med et grin, mens han klør sig lidt i det korte strithår.

Det er tydeligt, at han fra bokseverdenen ikke ligefrem er vant til at pigerne sukker efter ham. Selv om han nu hurtigt gør comeback og spænder overarmen med et cool udtryk i øjnene og siger "Selvfølgelig er pigerne vilde med mig", mens han kigger på overarmen. Han bryder dog hurtigt sammen i et grin med de velkendte ord "Ej, det er gas".