Kom til pop-up casting på X Factor 2020

16x9
Kom til pop-up casting på X Factor 2020 Foto: Fremantle Media

Drømmer du om at blive sanger? Eller kender du en, der har en helt fantastisk sangstemme, som hele Danmark burde høre?

Så er der nu mulighed for at få testet sangtalentet til X Factors pop-up castings, når vi kommer rundt i hele landet.Pop-up casting er en uformel casting, hvor du blot skal komme, som du er. Du kommer ikke til at møde dommertrioen, som du kender fra TV.

Du skal derimod synge over for X Factors flinke castere, og hvis du imponerer dem, får du chancen for at komme videre til auditions, hvor du skal synge foran dommerne.

Her kan du komme til pop-up casting

Aalborg d. 31. maj fra klokken 14.00-20.00 i Folkekirkens Hus på Gammel Torv.

Odense d. 14. juni fra klokken 14.00-20.00 på Jernbanegade 1.

Sønderborg d. 15. juni fra klokken 10.00-15.00 på Perlegade 65.

Køge d. 21 juni fra klokken 14.00-19.00 på Brogade 7 i Oluf I. Jensens Gaard ved vinspecialisten.

Alle er velkomne. Dog skal du være fyldt 15 år senest 1. januar 2020.

Har du spørgsmål?

Finder du ikke svar på dine spørgsmål her på tv2.dk, kan du maile til xfactor@blu.dk