TV

Studenterhuen oser af sex og Danmark

Dyt tre gange og vi viser bryster!

Sådan en bannerbesked har du måske set før, når de nyklækkede studenter drøner forbi i en vogn pyntet med bøgegrene.

De råber og skriger, imens de drikker sig sanseløst beruset, og folk på gaden smiler blot af den vilde adfærd. Men hvorfor synes vi, at det er sødt og hyggeligt, når studenterne giver los?

Det har tv2.dk spurgt religionssociolog og professor dr. phil. Margit Warburg fra Institut for Tværkulturelle og Regionale studier på Københavns Universitet om.

En fejring af Danmark

Studenternes traditioner lige fra hue til fest er gennemsyret af symboler, forklarer Margit Warburg.

- Man kan mærke Danmark. Studenterhuen er rød og hvid og illustrerer på mange måder de danske farver. På huen er der et kors som symbol, men ikke et hvilket som helst kors, siger hun og fortsætter:

- Det er et Valdemarkors, der bliver brugt i ridderkorset, det er Danmarks-kors og har en anden form end et kirkekors.

Valdemar Sejr som Margit Warburg her refererer til, var som bekendt dén danske konge, der indførte Dannebrog som Danmarks nationalflag.

På ridderkorset for Dannebrogordenen står der” Gud og Kongen” og Margit Warburg mener, at korset i højere grad repræsenterer Danmark end Gud.

- Der er mange, som ikke vil have sådan et dumt kors, selvom det ikke er et kristent kors, så bliver det alligevel tolket sådan.

Røde og hvide farver går igen

Men det er ikke kun huen, der symboliserer Danmark.

Pigerne har rødt og hvidt tøj på, vognen bliver pyntet med bøgegrene, og bøgen er som bekendt Danmarks nationaltræ.

Så farverne rød og hvid og andre symboler, der referer til Danmark, går igen mange steder, når studenterne skal fejres.

Overgangsritualer og frugtbarhed

På mange måder er studenterfesten et overgangsritual, hvor man går fra én tilstand til en anden, på samme måde som en konfirmation symboliserer overgangen fra barn til voksen.

- Til dimissionen sidder alle studenterne adskilt fra lærere og forældre. De er adskilt som symbol på, at de gennemgår et overgangsritual.

- De venter på, at rektor skal overrække beviserne, og så går de ud i vognene og hujer med bøgegrene og øl.

Dårlig adfærd accepteres

Normal bliver der rynket på næsen af folk, der råber og ter sig, imens de åbenlyst drikker sig fulde rundt om på gader og stræder. Men studenternes opførsel accepteres og bifaldes.

- Det er en rituel adfærd. De studerende ved, hvad de skal gøre, og vi der ser på, ved hvad vi skal gøre for eksempel dytte og vinke, også selvom de opfører sig, sådan som de gør.

- Den dag har de lov til at opføre sig sådan, og vi siger de er søde, på trods af at de skriger, råber og brækker sig.

Der er sex i luften

Overalt i landet bliver der danset i ring rundt om brønde, mindesmærker og rytterstatuen på Kongens Nytorv. Ringdansen kan ses som et symbol på, at der noget helt specielt i luften.

- Der er amoriner i luften, og der er lidt sex og kys i det hele. Den side bliver understreget af, at man danser rundt. Pigerne er søde og unge, og drengene er fyldt med hormoner.

- Der er sex i luften, fordi vi har med unge mennesker at gøre. Danmarks ungdom skal arbejde for Danmark og blive til flere, det bygger vi landet på.

Studenternes opførsel tolereres ifølge Margit Warburg, fordi det er sødt og hyggeligt, at de har en rituel adfærd.

- Så må man altid opfører sig anderledes, sådan er det med alle overgangsritualer, siger hun afslutningsvist.