'Årgang 0': Rachel prøver konfirmationskjoler
Forberedelserne til forårets konfirmation er i fuld gang, og Rachel er meget opsat på at finde den perfekte kjole til den store dag. Se hende prøve kjoler her
Forårets store konfirmationsfest er lige om hjørnet, så Rachel fra 'Årgang 0' er meget ivrig efter at finde den helt perfekte kjole til den store dag. Sammen med sin mor, Theresia, kaster hun sig derfor ud i en veritabel prøve-kjole-maraton, hvor især strutkjoler med masser af tyl er populære. Se videoklip øverst.
Stephanie får sit livs oplevelse
Hvor det i Aabenraa er Rachels konfirmation, der fylder mest, er Stephanie i Slagelse optaget af noget helt andet, men lige så stort. Hun skal nemlig være med i forårets helt store begivenhed: Justin Bieber-koncerten.
Christian i Aarhus får også et af sine største ønsker opfyldt, da hans far overbringer ham en glædelig nyhed, der er landet i postkassen.
Ellers er foråret hos 'Årgang 0'-børnene generelt præget af lock-outen af lærerne. Emma har som en af de få timer, mens de fleste af hendes lærere demonstrerer udenfor. Ingen af børnene er særligt begejstrede over udsigten til heldagsskole og flere lektier, men opdager også, at det at gå i skole ikke er så værst endda.
På grund af EM-håndbold sendes andet afsnit af 'Årgang 0' først næste tirsdag, d. 21. januar, kl. 20.00 på TV 2
Men du kan se snigpremieren på TV 2 Play lige nu: Se 'Årgang 0' på TV 2 Play
ADGANG TIL TV 2 PLAY
Tilgår du denne artikel fra en smartphone eller tablet skal du åbne vores TV 2 Play-app for at se det. Hvis du ikke har den, kan den hentes gratis i App Store (iPhone/iPad/IPodTouch), Google Play (Android 4.x) eller Marketplace (Windows Phone/Windows 8).
Hvis du ikke allerede er tilmeldt TV 2 Play, kan du gratis oprette dig som bruger på tv2play.dk. Første måned er gratis.