Afvist: Pippin måtte ikke skifte køn

- Det er svært at beskrive for folk, der ikke har oplevet det, men man føler sig usynlig.

Sådan beskriver 41-årige Pippin Hoeg Lorenzen den følelse, han gik rundt med i flere år. Noget var galt, det kunne han mærke, men han havde svært ved at finde svar på helt præcist, hvad det var.

I sine 30’ere finder Pippin ud af, at hans opfattelse af køn var noget andet, end det han kunne se og opleve i sine omgivelser.

- Jeg var blevet mere og mere deprimeret, selvom at tingene gik udmærket i forhold til uddannelse, job, venner, kærester, og hvad der ellers er målestok for, hvor godt det går i ens tilværelse.

- Men det hang bare ikke sammen for mig. Jeg stod ved siden af mig selv, og jeg havde ikke kontakt til min krop, siger han.

Søgte hjælp på sexologisk klinik

Da det så småt går op for Pippin, at han er transkønnet, henvender han sig derfor til Sexologisk Klinik i København for at få hjælp.

- Jeg kom over på sexologisk klinik, med den tanke, at jeg nok skulle have noget behandling eksempelvis med nogle hormoner. Men jeg ville gerne vide, hvad jeg havde brug for, og hvilken behandling der kunne få mig til at blive en hel person.

Men på sexologisk klinik følte Pippin, at han ikke blev mødt med en forståelse for sin person, fortæller han.

- Jeg tænkte, at de var eksperter, men de er jo 100 procent gatekeeper for behandlingen. Deres grundholdning er, at de er imod behandling, og det giver ingen som helst mulighed for at være åben eller blive mere sikker på sig selv, når man blive mistænkeliggjort, eller bliver bange for at stille de spørgsmål, man kunne have, for de står med afgørelsen om, jeg skal have behandlingen eller ej.

I halvandet år gik Pippin på Sexologisk Klinik, og blev til sidst afvist en behandling, med den begrundelse, at han havde en svag personlig identitet, og at et kønsskifte var noget han havde fundet på for at stive sig af.

- De havde vidst det fra starten, det havde de ikke haft behov for at bruge halvandet år på. Jeg tænker, at det er underligt, at der er nogen der kan sidde og vide, hvem man er bedre end en selv. Jeg var nået frem til, at det var det rigtige for mig, og jeg havde brug for at vide, hvordan det skulle gøres.

Sidder du ned, når du tisser?

Talsperson for transpersoner i Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT) Vibe Grevsen kan godt nikke genkende til Pippins forløb i Sexologisk Klinik.

Hun oplever, at der fra samfundet og behandlersystemets side hersker bestemte idealer, der bestemmer, hvornår man er mand eller kvinde, og det lægger bånd på de transkønnede, mener hun.

- Vi oplever, at man som udgangspunkt går imod den transkønnets ønsker på Sexologisk Klinik, og man støtter dem ikke i, hvad de ønsker.

- I praksis bliver det noteret, hvilket tøj man har på til samtalen, der bliver spurgt ind til, om man står eller sidder ned, når man tisser, man bliver ikke tiltalt med det navn, man ønsker, og man bliver spurgt om, hvad man laver med sin partner, siger Vibe Grevsen.

Hun ser meget gerne, at man fjerner transkønnethed fra Sundhedsstyrelsen liste over psykiske lidelser, og at der kommer mere oplysning ud om det at være transkønnet for at gøre op med tabuiseringen.

Pippin er glad for sin beslutning

Selvom at Pippin blev afvist og ikke kunne modtage behandling af det etablerede sundhedssystem, så gav han ikke op så let. Han fandt en læge, hvor han kunne påbegynde en hormonbehandling.

Senere fik Pippin råd til at få fjernet bryster, livmoder og æggestokke i Tyskland, og har i alt betalt omkring 54.000 kroner, penge der er givet godt ud, mener han.

- Jeg har det fint, stille og roligt. Jeg vågner og er glad for at være i live, hvor det før var meget meningsløst og gråt det hele, jeg vil sige, jeg har det som et gennemsnitsmenneske.

- Det har helt sikkert været den rigtige beslutning for mig, men jeg bliver ved med at møde de problemer der er, når man har det her inde på livet, men det har været den rigtige beslutning for mig.

Følger lovgivningen

Sexologisk Klinik vil ikke kommentere på enkeltsager, men de er kede af, at ikke alle patienter har haft en god oplevelse med klinikken, fortæller overlæge fra Sexologisk Klinik under Region Hovedstadens Psykiatri Annamaria Giraldi. 

- Vi kan ikke kommentere på enkeltsager af hensyn til vores tavshedspligt. Men vi er selvfølgelig kede af at høre, at der er patienter, som har haft en dårlig oplevelse i forbindelse med behandling på klinikken. Det er dog vores indtryk, at der også er mange patienter, som er glade for den behandling, de får hos os, siger hun og fortsætter:

- På Sexologisk Klinik følger vi lovgivningen samt Sundhedsstyrelsens og WHOs retningslinjer. Vi tilpasser også løbende vores udredning og behandling, så den er opdateret i forhold til den nyeste viden på området. Størstedelen af de patienter, der er blevet henvist til os siden 1.1. 2013 har således fået tilbudt et standardiseret udredningsforløb - et forløb, vi for øjeblikket er i færd med at evaluere med henblik på at sikre, at behandlingen har den ønskede høje kvalitet.