TV

’Twilight’-stjerne kan ikke styre kærligheden

Skuespillerinden Kristen Stewart har opgivet at kontrollere, hvem hun forelsker sig i.

Først var det den spirende kærlighed mellem de to stjerner i ’Twilight’-filmene, der fik alles øjne rettet mod den 23-årige skuespillerinde Kristen Stewart.

Så var det en utroskabsskandale i 2012 med Rupert Sanders, instruktøren af ’Snow White And The Huntsman’, hvor Stewart spillede hovedrollen, der fik den unge skuespillerindes kærlighedsliv i mediernes søgelys.

Sidste forår brød hun så med ’Twilight’-kollegaen Robert Pattinson under stor mediebevågenhed.

Men de sidste års turbulente kærlighedsliv har gjort den 23-årige skuespillerinde klogere på sig selv - og kærligheden. Det fortæller hun til det amerikanske magasin Marie Claire.

- Man ved ikke, hvem man forelsker sig i. Det gør man bare ikke. Man kan ikke kontrollere det, siger Stewart til Marie Claire og fortsætter:

- Jeg prøver ikke at presse mig selv. Hvis man forelsker sig i et andet menneske, så vil man gerne eje det - men hvorfor vil man egentlig det? Man bør ville have, at det er det menneske, man har forelsket sig i.

Den unge skuespillerinde er nu igen blevet kærester med Robert Pattinson.

Udover rollen som Bella Swan i serien af ’Twilight’-film er Kristen Stewart kendt fra film som ’On The Road’, ’The Runaways’ og ’Snow White And The Huntsman’.